Author: Fouga

Morten Larsen fra Encg snyder kræftramte børn

Morten Larsen Encg snyder kræftramte børn

Morten Larsen Encg

 

Dette skulle egentlig være en blog omkring Encg Malaga, og om de muligheder der er for at arbejde i Malaga. Men da vi ikke har fået betaling af Encg for udført arbejde på trods af indgået kontrakt, vil vi hermed advare alle om at arbejde for Encg Malaga og speciel Morten Larsen som ejer det. Han er en badit som ikke er bange for at snyde kræftramte børn for donationer. Vi lader det originale opslag stå.

 

To nabokoner taler sammen ud af vinduet fra hver sin side af bygningen. Børn leger nede på gaden så det kan høres over hele nabolaget. Naboer mødes med hunde og taler – de firbenede gør. Der spilles bold på boldbanen og der bliver gået op i det med liv og sjæl, der råbes, sparkes og jubles. En skraldemand kommer forbi og tømmer containeren med en gammel Scania lastbil, der larmer lidt mere end den burde. En dreng råber til sin mor oppe på 5. sal – moren råber tilbage igen.

Det larmer og der er decibel i luften her i Spanien. Men det er LIV – bare helt almindeligt liv, der føles så behageligt og naturligt. Men man skal vænne sig til det – for det kan godt være lidt voldsomt for os fåmælte danskere – vi er jo slet ikke vant til al den ‘lyd’ på en gang – det er en anden kultur man skal tilpasse sig.

Spanierne taler sammen når de går tur og når de står i kø i supermarkedet. De taler sammen når de jogger, spadserer, kører i bil, er på udflugt, er på kommunekontoret – jeg tænker at de også taler når de er til tandlægen – hvordan det så end er muligt. Selv på plejehjemmene, hvor der plejer at være stille som graven – er luften tyk af ord og samtale.

Talegaver kan bruges i telemarketing

De taler højt og de taler tydeligt. For det meste taler de i munden på hinanden og præsterer ofte at føre to helt parallelle samtaler på samme tid. Imponerende, i grunden. De gestikulerer og bruger armene, øjnene, fødderne og det meste af hele kroppen.

Skulle man nu få en spontan lyst (og det kan man sagtens få) til at bede spanierne om at holde kaje et øjeblik, så er jeg overbevist om at det ville være den største kulturelle fejltagelse man overhovedet vil kunne begå! Det gør man ikke. Fordi for spanierne, er samtale noget naturligt. Det ligger i deres gener og deres samfund. Man taler sammen. Og fred være med det. For det er jo en fin egenskab at kunne tale sammen.

Men der er dog danskere der har lært noget af den spanske talegave. På de mange danske callcentre i Spanien, som fx http://of-8.dk/category/morten-larsen-encg-telemarketing/ , sidder masser af taleglade, unge danskere og udfører forskellige former for telemarketing og mødebooking. Det kræver kommunikationsegenskaber i absolut verdensklasse, der er næsten lige så gode som de spanske.

 

 

Trappevask fra Ke-ejendomsservice

Trappevask fra Ke-ejendomsservice

Meyers trappevask

Fru Olsen gad ikke længere at vaske trapper, har hun sagt klart og tydeligt til Olsen. ”Det må der være andre der kan gøre, fx Meyer, men han vil hellere stå med kosten nede på gaden, eller sidde ovre på den anden side drikke bajere”, lød det skarpt fra fruen der var gift med den kære flyttemand. Og hun havde ganske ret, den Olsens gode kone. Havde hun vidst, at der engang kom til at findes firmaer som www.ke-ejendomsservice.dk, der kunne tilbyde trappevask på Amager, havde hun sikkert foreslået, at få sådan en service tilknyttet den lille boligejendom på Christianshavn, og så lade Meyer og de andre sidde i fred, derovre i Rottehullet.

Nyhedsservice vs ejendomsservice

Det kan godt være, at Meyer ikke var den mest effektive af viceværter. Han var god til at stå og holde fast i kosten, dagdrømme en del, og så bevæge den en lille smule frem og tilbage på fortorvet foran hovedøren i ny og næ. Men han var en ganske central kilde til lokal information. Meyer havde det med at kunne opsnappe al form for viden, nyheder, skandaler og sladder i det lokale område, hurtigere end nogen anden. Hvis ikke Meyer vidste hvad der foregik, så var der ingen der vidste det! Manden besad en naturlig nysgerrighed der ikke fandtes magen til. Sikke en næse han havde, for sladder og for sludder. Meyer burde egentlig have været journalist eller nyhedsreporter, med den snushane af en næse han rendte rundt med – og slet ikke vicevært.

Til samling i Rottehullet

Men ak, jobbet som vicevært blev passet – til tider bedre end andre. Olsen fik påmindet Meyer om, at han‘denondelynemig’skulle se at få husket den trappevask. Specielt oppe foran fru Olsens dør! Det gik da også efter planen i et par uger, trapperne skinnede pænt det første stykke tid, men så blev det ligesom glemt lidt igen, og Meyer begyndte endnu en gang at stå med kosten ude foran. Anderledes gik det, hvis der blev budt på kaffe og ostemad, eller måske en kage, hos en af beboerne. Så var Meyer i stand til at spurte op ad trapperne og være på pletten i løbet af nul komma fem. Den samme kvikke respons gjaldt ligeledes, hvis der var kaldt til samling i Rottehullet, og de sidste nye dramaer, problemer eller glæder skulle løses eller deles blandt alle de kære beboere. Her sørgede Emma for de nødvendige forfriskninger, mens alverdens problemer blev løst.

Økonomisystem

Økonomisystem

Barberen fra Sevilla

Et par sving rundt i de små, lokale sidegader – og jeg har fundet noget jeg ikke har set længe. Jeg har fundet en barber…En rigtig, vaskeægte barbersalon!

I ved, sådan en med barbersæbe der piskes op til skum, barberkost, ragekniv, varme håndklæder og hvad der ellers hører til. Sådan et sted der egentlig hører fortiden til, men som er kommet igen – uden at være blevet pumpet kunstigt op til et ‘retro-fænomen’ der både er dyrt og slet ikke lige så godt. Dette her er ægte gammeldags kvalitet og servicen er i top.

En hyggelig lille salon, som næsten ligner en verden af i går. Salonen er forsynet med et par af de gamle frisørstole af den tunge slags og der er en stumtjener til at hænge hatten og frakken på. Og så står der en gammel transistorradio på disken, der i blide toner spiller både spanske hits og ægte flamencomusik. Barber Juan De Mesa synger med – måske ikke så højt som barberen fra operaen – men der nynnes med på den gode musik, mens der klippes.

Økonomisystemet er en cigarkasse

Her kommer hele nabolaget for at blive klippet til rimelige penge. Den kære barber kunne måske godt have brugt et moderne økonomisystem fra www.vkdata.dk til at holde styr på regnskabet, for al betaling bliver lagt ned i en lille cigarkasse under disken. Men alle er glade og alle kommer her. Både børn, voksne,  gamle og unge. Og det er ikke dyrt, priserne ligger på 5 – 6 euro, så alle kan være med. Sådan som det bør være med en barber – en del af gadebilledet og hverdagen – tilgængeligt for alle. Pensionister og arbejdsløse kan få en godt tilbud i denne måned; halv pris på hele menuen.

Sådan en barbersalon som denne, er jo af naturlige årsager, ganske forskellig fra en damefrisør. For det første så er der ikke så mange muligheder på menu-kortet, man kan blive klippet eller man kan blive barberet. Mere kompliceret er det ikke.

Og så TALES der ikke så meget i sådan en barbersalon. Lidt småsnak måske – men ellers kan der være helt stille. Der er ikke meningen der skal tales. Ingen grund til det. Det her er en praktisk seance, hvor den professionelle udfører sit arbejde – og klienten læner sig tilbage og slapper af et øjeblik, for derefter at træde ud af den store frisørstol og fortsætte med dagens gøremål. ‘Tak for i dag, vi ses næste gang’. Sådan.

Rooflights and Skylights

No Comments Window

Rural adventures for city slickers

At first I didn’t have much faith in this weekend’s trip to the countryside. Some friends had rented an old house or cabin or something, way out in some distant location in the country, and we were invited along. I am probably more enthusiastic about urban holidays to some big and vibrant city, rather than I am crazy about country living, so I wasn’t too happy about the idea.

But I took a posive attitude and went along to see what would happen. It was a long trip, but the scenery was nice and green. When we came to the cabin, I got my first surprise. I have had the idea in my head, that this would be an old farmhouse or beaten up rustic cabin, but it was not. It showed to be more like a wooden lodge of some considerable size and located practically on a beautiful lake and a with a adjacent river flowing by peacefully. The scenery was overwhelming.

Rustic wood & modern roof glazing

The lodge itself was built with logs and looked both solid and like it was built with good taste and a mind for design. It was spacious inside, all with a natural wooden feel to it and with a great fireplace in the middle of a grand living room. A great detail was that the lodge had roof glazing in part of the house, and between the solid wooden beams there had be installed rooflights and skylights by a company named Vitral. It brought sun and light into the house and made the whole place feel bright and almost cheery. Not at all like that dark, damp and almost gloomy cabin I had first imagined it would be.

So actually, the whole weekend took a positiv turn and I think it was because of that great lodge that made us all feel good and relaxed. Everyone enjoyed the amazing place and its setting on the lake. We went for walks in the surrounding hills, sat and had conversations on the terrace and made scrumptious meals in the open kitchen. Wine was poured, good stories were told and we all had a great time. I even found a small wooden dinghy by the lake, and tried to go fishing to see if I could bring back some fresh trouts for the Saturday night dinner. Very idyllic indeed, but not exactly successful, so we all ended up with beef steaks on the dinnertable

Glastag fra vitral

Glastag fra vitral

Sjove, ballade & knuste ruder

Da vi var børn, kom vi tit til at slå vinduer i stykker. Vi gik også på æblerov i haven hos sure Overlærer Frandsen længere nede af vejen, og vi plejede også at ringe på folks dørklokker i nabolaget og derefter løbe i skjul og grine af de overraskede ansigter, når der slet ikke var nogen ved døren. Vi gjorde en masse andre skøre ting, der bare var en del af at være børn.

Det med at slå vinduer i stykker, var fordi vi kastede med sten. Jeg ved egentlig ikke hvorfor vi gjorde det, men jeg tror det var fordi vi ikke havde for så meget legetøj – og da slet ikke hverken Playstation eller computer at spille på – så af og til kunne vi finde på at kaste med småsten, sådan som en slags krigsspil. Vi fandt huer, hatte og gamle solbriller og dækkede ansigterne med tørklæder, så vi ikke kom alt for galt af sted når vi ramte hinanden. Og nogle gange ramte stenene bare noget de ikke skulle – som for eksempel folks vinduer. Og så var fanden løs…

Lad nu være at ramme tagvinduerne

Dengang i de ‘gode gamle dage’, kunne vi have haft glæde af stærke tagvinduer eller glastag fra producenter som Vitral, der ville have kunne holde til den slags drengestreger. Men dengang havde de fleste vinduer blot et enkelt lag glas og var så nemme at slå itu. Så vi måtte altid finde på gode forklaringer til vores forældre, om hvorfor vi havde smadret en rude i drivhuset nede i baghaven eller i nabo Knuds varevogn der altid stod uheldigt parkeret ude på vejen. Far kaldte os altid ind til en ordentlig skideballe og sagde at vi var en flok møgunger og at vi skulle lære at være mere forsigtige. “I det mindste” sagde han, “så forsøg dog at sigte efter noget andet end lige  glasvinduerne”.

Men den slags ting var del af den tid vi levede i. Vi havde ikke så meget fancy legetøj at lege med, så vi fandt altid på at bygge nye opfindelser og nye spil vi kunne spille. Engang fik vi konstrueret en fin sæbekassebil ud af gamle træplader, skruer og søm vi fandt inde hos Knud og et sæt hjul fra en gammel barnevogn vi støvede op nede fra jernhandler Olsen. Da vi blev trætte og forpustede af at skubbe hinanden rundt i bilen det meste af dagen, fandt vi på den idé at lade fru Olsens gamle hund trække os. Der blev fundet tøjler og reb, og lavet et godt træk til hunden, der i øvrigt hed Charles. Men det gik selvfølgelig ikke godt, for Charles endte med at løbe hen over både stengærder og under plankeværk – og vi endte som regel med grimme skrammer og masser af hudafskrabninger når dagen var slut.

Men vi klarede det hele, fik masser af frisk luft og udviklede en fin evne til at finde på ting og sager at lave. Selv om vi både var møgunger og fulde af drengestreger – så var det en fantastisk tid.

Designuddannelse

No Comments Skønhed
Designuddannelse

Tekstil og tøjdesign i middelalderen

I middelalderen var det ret begrænset hvad der befandt sig i klædeskabet hjemme hos danskerne. Klæderne på den tid var for det meste simple og hjemmevævede dragter, lavet af hør, uld eller skind. ‘Vadmel’ var ordet man brugte dengang, for det grove og løstvævede stof der blev benyttet til at fremstilling af tøj. Kjortlen var navnet på den dragt der blev båret af både mænd og kvinder i det daglige, og som måske var den mest almindelige beklædningsgenstand i middelalderen i Danmark.

Dengang var kendskabet til tøj og mode ikke så tilgængeligt hos den jævne dansker, på samme måde som i dag, hvor alle og enhver kan tage kreative kurser på en højskole for at lære om mode og design, eller endda tage en hel designuddannelse på steder som fx www.textilskolen.dk. For langt de fleste danskere i middelalderen, var tilværelsen et spørgsmål om at overleve de trange kår man levede under. Det gjaldt først og fremmest om at skaffe mad nok til at brødføde familien, holde sig fri for alvorlige sygdomme – og så i øvrigt selv fremstille de simple klæder der blev brugt.

Klæder viste forskel på rig og fattig

Anderledes var det for de velhavende og noble, der havde en hel anden bevidsthed om klæder, mode og udsmykning. For de velbeslåede var det vigtigt, at vise deres sociale status og velstand. De rige yndede stolt at vise deres stand, og det kunne ses på det tøj de bar. Flotte dragter blev ofte indkøbt ude fra verden i finere materialer end dem der fandtes herhjemme. Bomuld blev skaffet fra Sydeuropa, og så fine sager som silke købtes hjem fra Asien. Dragter og kapper blev personligt dekoreret med spænder, bælter, våbenmærker og anden udsmykning, der kunne illustrere rigdom, magt eller tilhørsforhold til de finere familier og kredse.

Middelalderens klæder blev altså i høj grad brugt til at ‘kategorisere’ folk i forhold til deres sociale status og beskaffenhed. Men det var alligevel grænser for, hvor fint man kunne tillade sig at gå klædt. Fx blev der i år 1283 indført en lov af den danske konge, Erik Klipping, der forbød alle andre end de kongelige, at bære guld eller sølv på deres dragter. Også kirkens top – kaldet de gejstlige – havde strenge forordninger for, hvilke klæder det var passende at benytte.

Igennem tiden har der også været fokus på, om hvorvidt beklædningen – specielt hos kvinderne – var tilstrækkelig sømmelig. Længden på pigernes skørter, brug af korsetter osv., har været særlige vigtige detaljer at forholde sig til på den tid. Så selv om udvalget af tøj og beklædning var væsentligt mere simpelt og begrænset i middelalderen, så har der alligevel været en del komplicerede sociale regler og kodekser at skulle indrette sig efter.

Online marketing

No Comments Skønhed
Online marketing

Online marketing til alle

Online marketing er ikke noget nyt begreb for de små virksomheder. At gøre sin forretning online har allerede stået på i årevis og lader til at være en uundgåelig vej frem i dag. Alligevel synes alt for mange små virksomhedsejere at forsømme de muligheder online marketing giver, og at vide hvor vigtig den er for deres forretningsmæssige succes. Blandt årsagerne kan dette være at finde den nødvendige tid. En anden årsag er penge og de omkostninger man typisk forventer der vil være forbundet med at gå online. Og til sidst er der selvfølgelig de virksomhedsejere der faktisk er ligeglade med om de er online eller ej. Men virkeligheden er dog, at kunderne på ingen måde er ligeglade. De synes vældigt godt om at firmaer er online og betragter det som et slags kvalitetsstempel, at kunne handle eller blive serviceret hos firmaer der er repræsenteret på nettet og som benytter sig af online marketing. Som virksomhed – stor eller lille – er det at være online, ikke bare en fordel, det er blevet en nødvendighed.

For blot 10 – 15 år siden, havde det måske været værd at træffe et valg, om hvorvidt det kunne betale sig at gå online eller ej. Men i dag er en online identitet blevet et must, også for de helt små virksomheder. 85 % af de varer og serviceydelser der opsøges af kunder, foregår i dag online. Det handler om at finde en plads og gøre sig synlig, på et marked der stadig bliver mere trangt og konkurrencepræget. Vil man overleve, trives og blomstre som ny og mindre virksomhed – er digitale platforme en del af gamet.

Søg vejledning til de mange muligheder

Online marketing er selvsagt ikke blot et enkeltstående tilvalg man tilfører til sin virksomhed, men snarere en bred vifte af digitale muligheder, der bør analyseres til hver enkelt forretnings behov. Velkørende, informative og optimerede hjemmesider er blevet en selvfølge for de fleste virksomheder, men også blogtekster, nyhedsbreve, effektiv emailkommunikation og synlighed i de sociale medier, er vigtige elementer i en moderne markedsføring, der kan gøre en virksomhed synlig i den kommercielle verden. Der kan også være tale om detaljerede markedsundersøgelser, kundeundersøgelser, bannerreklamer eller fokus på grafisk design.

Uanset hvor meget man vælger at fokusere på online marketing, vil det kunne betale sig at rådføre sig med professionelle, som fx bureauet Softwaredanmark, for at kunne danne sig et overblik over de mange muligheder der findes, og vælge de specifikke løsninger der kan give enhver virksomhed et boost af synlighed.

Hudpleje

No Comments Skønhed

Fra indianertricks til hudpleje på Østerbro

De sydamerikanske Mapuche-indianere havde for vane at barbere sig. Både mænd og kvinder havde det som et fast rutine omhyggeligt at fjerne hår på hele kroppen, som en form for skønhedsritual. Mapuche-kvinderne var særdeles dygtige til at male farver på kroppen og benyttede sig af det vi i dag ville kalde makeup. Man ved at de havde kendskab til kosmetik og at de gjorde brug af naturlige cremer og pulvere til at lægge en rød farve på ansigt og kinder. Også øjne, øjenlåg og øjenvipper blev malet med mørke og grønne linjer.

Skønhed og hudpleje var i høj grad del af indianernes traditionelle måde at leve på. Vi tænker måske på indianske stammefolk som primitive og af en anden verden, men i virkeligheden var de ligeså forfængelige med deres udseende som vi er i dag – måske endda endnu mere, fordi farvning, maling og skønhedspleje var en del af de ritualer indianerne brugte som symboler på deres sociale adfærd og status. Farver og skønhed havde stor betydning dengang.

I dag kan vi travle bymennesker gå ind på en skønhedsklinik, eller en kosmetolog som fx www.shjecph.dk, og bestille tid til en hudpleje eller en lækker ansigtsbehandling, læne os tilbage og nyde et øjeblik af forkælelse med pleje og produkter der er nøje udvalgt til hver enkelt behandling. I indianernes verden var produkterne også vigtige, men kom dengang udelukkende fra de naturlige produkter som ‘Moder Jord’ kunne tilbyde.

Gamle kundskaber vender tilbage

Mapucheindianerne havde et helt enestående kendskab til brug af urter og planter. Ikke alene til naturmedicin (som faktisk også bruges den dag i dag), men også til udvikling af skønhedsprodukter og hudpleje.

For eksempel var majs en af indianernes helt store og typiske afgrøder. Majs var ikke blot en vigtig ernæringskilde i de fleste indianeres kost, men kunne også bruges som et antibakterielt middel, der på den tid var særdeles vigtig til behandling af småsår og rifter. Men majs blev også brugt som skønhedsmiddel. Den blev benyttet til at gnide på kroppen, til brug som en slags ‘peeling’ der kunne rense huden og få den til at se mere ungdommelig ud. Denne teknik blev specielt brugt til brude under bryllupsceremonier.

Vild rosenblomst og hyben blev brugt som en naturlig hudpleje der kunne blødgøre hård og tør hud udsat for den megen sol. Mynte var endnu et naturligt middel, der kunne afhjælpe kløe eller laves til duftende olier der blev brugt til hårpleje. Aloe Vera, Yucca og Jojoba er andre af de planter der blev brugt af de kyndige indianere – og er produkter som er ved at vende tilbage til de skønhedsmidler vi bruger i dag.

 

 

Ansigtsbehandling

No Comments Skønhed
Shjè

Den indre skønhed

‘Skønhed kommer indefra’, siger man. Og der er vist ingen tvivl om, at man ser bedre ud når man føler sig godt tilpas. Ro i sjælen giver en selvsikker udstråling og får dig til at virke stærk og usårlig. Oprigtig glæde, velbehag og godt humør kan ikke bare mærkes på en person, det kan ses. Det gælder altså om at have det godt indeni, for at se godt ud udenpå.

Selvfølgelig kan det være både godt og nødvendigt med en hjælpende hånd til det ydre. På klinikker som www.shjecph.dk kan man få sig en ansigtsbehandling og professionel hudpleje der booster hudens sundhed og skaber velvære i en sådan grad – at det rent faktisk også virker den anden vej rundt. Altså, at man får det bedre psykisk, fordi man plejer sin hud på den rigtige måde eller får foretaget en ansigtsbehandling af en professionel, der kender sit arbejde og ved hvilken positiv effekt sådan en behandling kan have.

For at bruge et slidt udtryk, så kan skønhed og hudpleje altså gå hen og blive en win-win situation. Man får det godt og kommer til at se godt ud. Og ser man godt ud, så får man det bedre. Cirklen er positiv, hvis ellers der er balance mellem det mentale og det fysiske.

Den mentale ansigtsbehandling

Professionelle der har forsket i skønhed mener, at det ikke er muligt at adskille den fysiske og psykiske skønhed, men at skønhed har med hele kroppen at gøre. Man kan for eksempel ikke kun fokusere på ansigtet som en separat del af kroppen og at man heller ikke kan fokusere på kroppens skønhed, uden at relatere til sindet og den ‘indre velvære’.

Og vi ved det jo egentlig godt, for vi kan se på folk omkring os. Folk der ‘stråler’, når de har det godt, eller fx ældre der virker meget yngre end de er, når de befinder sig godt og det er tydeligt at de trives. Rynker har det med at forsvinde jo mere man smiler – og øjne stråler mere klart, når man er i balance med de omgivelser man befinder sig i.

Så måske det ikke er helt tosset med sådan en slags ‘mental ansigtsbehandling’. At man i supplement til den fysiske hudpleje, også lytter til kroppens behov og fokuserer på ro og glædelige øjeblikke. Specielt i stressede stunder, hvor både krop og sjæl har behov for et break – kan det være tid til at geare lidt ned, hive stikket ud og give sig selv et pusterum.

Hudpleje

No Comments Skønhed
Shjè

Solens hudpleje

Efter en lang og mørk vinter, hvor de fleste af os nordboere har opholdt os indendørs i en form for vinterhi, trænger både krop og sjæl i den grad til forår, sommer og sol. Vi længes efter lyset, varmen og den nærmest helbredende fornemmelse af solens stråler. Vi nyder at lade solen varme vores trætte vinterhud, det giver energi, et lyst sind og så ser vi alle lidt bedre ud med solbrune ansigter. Men vi får dårligt nok stukket vore vinterblege næser ud i solskinnet, før det hagler ned med advarsler om, hvor livsfarlige solens stråler kan være og om hvor vigtigt det er, at benytte sig af beskyttende solcremer. Det er sørme ikke nemt at være solhungrende nordboer. Men er solen virkelig så farlig?

 

Der er ingen tvivl om, at overdreven solbadning kan være skadelig for huden, og der synes heller ikke at være mangel på advarsler om risiko for hudkræft og informationsstrømme om solens skadelige virkninger. Men vi skal også passe på ikke at gemme solen helt væk, for solens stråler indeholder en masse sunde egenskaber, som man helt kan glemme i alt hysteriet. Hvis man tager de rette forholdsregler, så er regelmæssig, moderat og ubeskyttet solbadning faktisk af afgørende betydning for et godt helbred. Solskin er ikke bare gratis, det er også en pålidelig og ældgammel kilde til D-vitamin. Og at kroppen kan generere D-vitamin, er en uundværlig detalje for at optimere sundhed og forebygge sygdomme som netop kræft.

Sommer, sol & sund fornuft

Så kunsten må være at tyde balancen mellem hysteri og sund logik. At kende forskel på hvad der egentlig er sundhedsfare – og hvad man kunne kalde sundhedsfanatisme. Vi ved jo godt, at det nok ikke er smart at ligge på stranden i 30 graders varme og syde i flere timer midt på dagen, uden at beskytte sig mod solens stråler. På den anden side, så er det måske næppe nødvendigt at smøre sig ind i et tykt lag faktor 50, for at cykle en tur ned i Brugsen efter en liter mælk. Så spærrer man nemlig for alle de sunde og kræftforebyggende D-vitaminer som solen så gerne vil give os.

Så helt almindelig sund fornuft, er endnu engang et godt værktøj. Man kan også vælge at søge vejledning hos folk der ved noget om den slags. På skønheds- og hudklinikker som fx www.shjecph.dk, kan du altid tage snak med den professionelle kosmetolog om solens positive og negative påvirkning af din hud. Du kan benytte dig af muligheden for at få rådgivning omkring de former for hudpleje og ansigtsbehandlinger der findes.