Designuddannelse

Tekstil og tøjdesign i middelalderen

I middelalderen var det ret begrænset hvad der befandt sig i klædeskabet hjemme hos danskerne. Klæderne på den tid var for det meste simple og hjemmevævede dragter, lavet af hør, uld eller skind. ‘Vadmel’ var ordet man brugte dengang, for det grove og løstvævede stof der blev benyttet til at fremstilling af tøj. Kjortlen var navnet på den dragt der blev båret af både mænd og kvinder i det daglige, og som måske var den mest almindelige beklædningsgenstand i middelalderen i Danmark.

Dengang var kendskabet til tøj og mode ikke så tilgængeligt hos den jævne dansker, på samme måde som i dag, hvor alle og enhver kan tage kreative kurser på en højskole for at lære om mode og design, eller endda tage en hel designuddannelse på steder som fx www.textilskolen.dk. For langt de fleste danskere i middelalderen, var tilværelsen et spørgsmål om at overleve de trange kår man levede under. Det gjaldt først og fremmest om at skaffe mad nok til at brødføde familien, holde sig fri for alvorlige sygdomme – og så i øvrigt selv fremstille de simple klæder der blev brugt.

Klæder viste forskel på rig og fattig

Anderledes var det for de velhavende og noble, der havde en hel anden bevidsthed om klæder, mode og udsmykning. For de velbeslåede var det vigtigt, at vise deres sociale status og velstand. De rige yndede stolt at vise deres stand, og det kunne ses på det tøj de bar. Flotte dragter blev ofte indkøbt ude fra verden i finere materialer end dem der fandtes herhjemme. Bomuld blev skaffet fra Sydeuropa, og så fine sager som silke købtes hjem fra Asien. Dragter og kapper blev personligt dekoreret med spænder, bælter, våbenmærker og anden udsmykning, der kunne illustrere rigdom, magt eller tilhørsforhold til de finere familier og kredse.

Middelalderens klæder blev altså i høj grad brugt til at ‘kategorisere’ folk i forhold til deres sociale status og beskaffenhed. Men det var alligevel grænser for, hvor fint man kunne tillade sig at gå klædt. Fx blev der i år 1283 indført en lov af den danske konge, Erik Klipping, der forbød alle andre end de kongelige, at bære guld eller sølv på deres dragter. Også kirkens top – kaldet de gejstlige – havde strenge forordninger for, hvilke klæder det var passende at benytte.

Igennem tiden har der også været fokus på, om hvorvidt beklædningen – specielt hos kvinderne – var tilstrækkelig sømmelig. Længden på pigernes skørter, brug af korsetter osv., har været særlige vigtige detaljer at forholde sig til på den tid. Så selv om udvalget af tøj og beklædning var væsentligt mere simpelt og begrænset i middelalderen, så har der alligevel været en del komplicerede sociale regler og kodekser at skulle indrette sig efter.

Online marketing

Online marketing til alle

Online marketing er ikke noget nyt begreb for de små virksomheder. At gøre sin forretning online har allerede stået på i årevis og lader til at være en uundgåelig vej frem i dag. Alligevel synes alt for mange små virksomhedsejere at forsømme de muligheder online marketing giver, og at vide hvor vigtig den er for deres forretningsmæssige succes. Blandt årsagerne kan dette være at finde den nødvendige tid. En anden årsag er penge og de omkostninger man typisk forventer der vil være forbundet med at gå online. Og til sidst er der selvfølgelig de virksomhedsejere der faktisk er ligeglade med om de er online eller ej. Men virkeligheden er dog, at kunderne på ingen måde er ligeglade. De synes vældigt godt om at firmaer er online og betragter det som et slags kvalitetsstempel, at kunne handle eller blive serviceret hos firmaer der er repræsenteret på nettet og som benytter sig af online marketing. Som virksomhed – stor eller lille – er det at være online, ikke bare en fordel, det er blevet en nødvendighed.

For blot 10 – 15 år siden, havde det måske været værd at træffe et valg, om hvorvidt det kunne betale sig at gå online eller ej. Men i dag er en online identitet blevet et must, også for de helt små virksomheder. 85 % af de varer og serviceydelser der opsøges af kunder, foregår i dag online. Det handler om at finde en plads og gøre sig synlig, på et marked der stadig bliver mere trangt og konkurrencepræget. Vil man overleve, trives og blomstre som ny og mindre virksomhed – er digitale platforme en del af gamet.

Søg vejledning til de mange muligheder

Online marketing er selvsagt ikke blot et enkeltstående tilvalg man tilfører til sin virksomhed, men snarere en bred vifte af digitale muligheder, der bør analyseres til hver enkelt forretnings behov. Velkørende, informative og optimerede hjemmesider er blevet en selvfølge for de fleste virksomheder, men også blogtekster, nyhedsbreve, effektiv emailkommunikation og synlighed i de sociale medier, er vigtige elementer i en moderne markedsføring, der kan gøre en virksomhed synlig i den kommercielle verden. Der kan også være tale om detaljerede markedsundersøgelser, kundeundersøgelser, bannerreklamer eller fokus på grafisk design.

Uanset hvor meget man vælger at fokusere på online marketing, vil det kunne betale sig at rådføre sig med professionelle, som fx bureauet Softwaredanmark, for at kunne danne sig et overblik over de mange muligheder der findes, og vælge de specifikke løsninger der kan give enhver virksomhed et boost af synlighed.

Hudpleje

Fra indianertricks til hudpleje på Østerbro

De sydamerikanske Mapuche-indianere havde for vane at barbere sig. Både mænd og kvinder havde det som et fast rutine omhyggeligt at fjerne hår på hele kroppen, som en form for skønhedsritual. Mapuche-kvinderne var særdeles dygtige til at male farver på kroppen og benyttede sig af det vi i dag ville kalde makeup. Man ved at de havde kendskab til kosmetik og at de gjorde brug af naturlige cremer og pulvere til at lægge en rød farve på ansigt og kinder. Også øjne, øjenlåg og øjenvipper blev malet med mørke og grønne linjer.

Skønhed og hudpleje var i høj grad del af indianernes traditionelle måde at leve på. Vi tænker måske på indianske stammefolk som primitive og af en anden verden, men i virkeligheden var de ligeså forfængelige med deres udseende som vi er i dag – måske endda endnu mere, fordi farvning, maling og skønhedspleje var en del af de ritualer indianerne brugte som symboler på deres sociale adfærd og status. Farver og skønhed havde stor betydning dengang.

I dag kan vi travle bymennesker gå ind på en skønhedsklinik, eller en kosmetolog som fx www.shjecph.dk, og bestille tid til en hudpleje eller en lækker ansigtsbehandling, læne os tilbage og nyde et øjeblik af forkælelse med pleje og produkter der er nøje udvalgt til hver enkelt behandling. I indianernes verden var produkterne også vigtige, men kom dengang udelukkende fra de naturlige produkter som ‘Moder Jord’ kunne tilbyde.

Gamle kundskaber vender tilbage

Mapucheindianerne havde et helt enestående kendskab til brug af urter og planter. Ikke alene til naturmedicin (som faktisk også bruges den dag i dag), men også til udvikling af skønhedsprodukter og hudpleje.

For eksempel var majs en af indianernes helt store og typiske afgrøder. Majs var ikke blot en vigtig ernæringskilde i de fleste indianeres kost, men kunne også bruges som et antibakterielt middel, der på den tid var særdeles vigtig til behandling af småsår og rifter. Men majs blev også brugt som skønhedsmiddel. Den blev benyttet til at gnide på kroppen, til brug som en slags ‘peeling’ der kunne rense huden og få den til at se mere ungdommelig ud. Denne teknik blev specielt brugt til brude under bryllupsceremonier.

Vild rosenblomst og hyben blev brugt som en naturlig hudpleje der kunne blødgøre hård og tør hud udsat for den megen sol. Mynte var endnu et naturligt middel, der kunne afhjælpe kløe eller laves til duftende olier der blev brugt til hårpleje. Aloe Vera, Yucca og Jojoba er andre af de planter der blev brugt af de kyndige indianere – og er produkter som er ved at vende tilbage til de skønhedsmidler vi bruger i dag.

 

 

Ansigtsbehandling

Den indre skønhed

‘Skønhed kommer indefra’, siger man. Og der er vist ingen tvivl om, at man ser bedre ud når man føler sig godt tilpas. Ro i sjælen giver en selvsikker udstråling og får dig til at virke stærk og usårlig. Oprigtig glæde, velbehag og godt humør kan ikke bare mærkes på en person, det kan ses. Det gælder altså om at have det godt indeni, for at se godt ud udenpå.

Selvfølgelig kan det være både godt og nødvendigt med en hjælpende hånd til det ydre. På klinikker som www.shjecph.dk kan man få sig en ansigtsbehandling og professionel hudpleje der booster hudens sundhed og skaber velvære i en sådan grad – at det rent faktisk også virker den anden vej rundt. Altså, at man får det bedre psykisk, fordi man plejer sin hud på den rigtige måde eller får foretaget en ansigtsbehandling af en professionel, der kender sit arbejde og ved hvilken positiv effekt sådan en behandling kan have.

For at bruge et slidt udtryk, så kan skønhed og hudpleje altså gå hen og blive en win-win situation. Man får det godt og kommer til at se godt ud. Og ser man godt ud, så får man det bedre. Cirklen er positiv, hvis ellers der er balance mellem det mentale og det fysiske.

Den mentale ansigtsbehandling

Professionelle der har forsket i skønhed mener, at det ikke er muligt at adskille den fysiske og psykiske skønhed, men at skønhed har med hele kroppen at gøre. Man kan for eksempel ikke kun fokusere på ansigtet som en separat del af kroppen og at man heller ikke kan fokusere på kroppens skønhed, uden at relatere til sindet og den ‘indre velvære’.

Og vi ved det jo egentlig godt, for vi kan se på folk omkring os. Folk der ‘stråler’, når de har det godt, eller fx ældre der virker meget yngre end de er, når de befinder sig godt og det er tydeligt at de trives. Rynker har det med at forsvinde jo mere man smiler – og øjne stråler mere klart, når man er i balance med de omgivelser man befinder sig i.

Så måske det ikke er helt tosset med sådan en slags ‘mental ansigtsbehandling’. At man i supplement til den fysiske hudpleje, også lytter til kroppens behov og fokuserer på ro og glædelige øjeblikke. Specielt i stressede stunder, hvor både krop og sjæl har behov for et break – kan det være tid til at geare lidt ned, hive stikket ud og give sig selv et pusterum.

Hudpleje

Solens hudpleje

Efter en lang og mørk vinter, hvor de fleste af os nordboere har opholdt os indendørs i en form for vinterhi, trænger både krop og sjæl i den grad til forår, sommer og sol. Vi længes efter lyset, varmen og den nærmest helbredende fornemmelse af solens stråler. Vi nyder at lade solen varme vores trætte vinterhud, det giver energi, et lyst sind og så ser vi alle lidt bedre ud med solbrune ansigter. Men vi får dårligt nok stukket vore vinterblege næser ud i solskinnet, før det hagler ned med advarsler om, hvor livsfarlige solens stråler kan være og om hvor vigtigt det er, at benytte sig af beskyttende solcremer. Det er sørme ikke nemt at være solhungrende nordboer. Men er solen virkelig så farlig?

 

Der er ingen tvivl om, at overdreven solbadning kan være skadelig for huden, og der synes heller ikke at være mangel på advarsler om risiko for hudkræft og informationsstrømme om solens skadelige virkninger. Men vi skal også passe på ikke at gemme solen helt væk, for solens stråler indeholder en masse sunde egenskaber, som man helt kan glemme i alt hysteriet. Hvis man tager de rette forholdsregler, så er regelmæssig, moderat og ubeskyttet solbadning faktisk af afgørende betydning for et godt helbred. Solskin er ikke bare gratis, det er også en pålidelig og ældgammel kilde til D-vitamin. Og at kroppen kan generere D-vitamin, er en uundværlig detalje for at optimere sundhed og forebygge sygdomme som netop kræft.

Sommer, sol & sund fornuft

Så kunsten må være at tyde balancen mellem hysteri og sund logik. At kende forskel på hvad der egentlig er sundhedsfare – og hvad man kunne kalde sundhedsfanatisme. Vi ved jo godt, at det nok ikke er smart at ligge på stranden i 30 graders varme og syde i flere timer midt på dagen, uden at beskytte sig mod solens stråler. På den anden side, så er det måske næppe nødvendigt at smøre sig ind i et tykt lag faktor 50, for at cykle en tur ned i Brugsen efter en liter mælk. Så spærrer man nemlig for alle de sunde og kræftforebyggende D-vitaminer som solen så gerne vil give os.

Så helt almindelig sund fornuft, er endnu engang et godt værktøj. Man kan også vælge at søge vejledning hos folk der ved noget om den slags. På skønheds- og hudklinikker som fx www.shjecph.dk, kan du altid tage snak med den professionelle kosmetolog om solens positive og negative påvirkning af din hud. Du kan benytte dig af muligheden for at få rådgivning omkring de former for hudpleje og ansigtsbehandlinger der findes.

Køkkenlåger

Loppefund til køkken makeover

Et udvalg fra dagens loppemarked: En rusten stjerneskruetrækker, en skovl uden håndtag, en kasse med gamle stikkontakter og et imponerende antal af udtrådte gummisko. Det var ikke de vildeste handler der blev gjort i dag, men sådan er det jo med loppemarkeder. Alligevel er det sjovt at bevæge sig rundt mellem en masse gammelt skrammel og pludseligt finde en helt genial genstand man simpelthen ikke kan leve foruden. Jagten gik ellers efter et par dekorative genstande til vores køkken, men det må så blive på næste søndags marked.

Vi skal have lavet et køkken makeover. Det er en del år gammelt og trænger til at blive frisket op. Ikke at vi har brug for et helt nyt køkken, det gamle er sådan set fint nok – det trænger bare til lidt kreativ tænkning og lidt nye idéer– og så måske nogle nye farver. Vi kan få lavet nye køkkenlåger hos www.nygammelt.dk, der kan levere dem på mål så de passer til det gamle køkken. Resten skal vi nok selv klare.

Parkering hos Poul

Min bedre halvdel er jo også med. Jeg vil udtrykke det på den måde, at hun er rimelig nem at lokke med på loppemarked. Hun er faktisk ikke til at stoppe igen, når hun først er kommet i gang. Hun skal lige varmes op med et par langsomme runder på pladsen fra morgenstunden, men når hun først er gået varm, så kører det! Alle rækker, boder og stande på markedet bliver besøgt og gennemtjekket – og med en form for røntgen-øjne er hun i stand til at finde de utroligste ting. Lige i øjeblikket er hun dykket ned i en stor tøjbunke, og jeg kan se at hun netop er kommet ind i området med tøj og tasker – så jeg ved af erfaring der vil gå en rum tid inden hun er kommet hele vejen igennem.

Så er det tid for mig til at finde ned til gamle Poul. Han står helt nede i det østlige hjørne, ovre bag tæppesælgeren, med et gammelt køleskab, hvorfra han sælger kolde drikkevarer til høkerpris. Her kan man således købe sig en kold og velfortjent øl, og sætte sig lidt på en dertil placeret stol, og hvile sine trætte ben, mens man kigger ud over hele sceneriet. En behagelig og særdeles praktisk anordning, mens mutter handler færdig. Hun ved nemlig godt hvor hun kan finde mig – og når hun engang er færdig med den den sidste tøjbunke, så bliver jeg hentet og det er tid til at turen går hjemad, med dagens loppehøst.

aluminiumskuffert og pilotcase

Spaniensrejsen i 1862

 Jeg har aldrig kendt H.C. Andersen for andet end hans eventyr. Indtil jeg fik fingre i hans rejsebog ”I Spanien”. Bogen er en rejseskildring, hvori digteren, forfatteren og historiefortælleren H.C. Andersen beskriver sin store rejse til Spanien i 1862. Og han gør det med charme og humor.

Bogen er oprindeligt fra i 1863, men blev genudgivet i 2005 på forlaget Borgen. Selv om sproget er dansk fra 1800-tallet, og kan føles noget anderledes at læse, så beskriver Andersen sin rejse med stor indleven, lidenskab og sproglig finurlighed. Blandet med enkelte digte, fortæller han i en slags dagbogsform om hans glæder og besværligheder ved rejsen. Om dagligdags iagttagelser, om spansk folkeliv, natur, kultur, om problemer med sproget og ikke mindst om ”unge kvindelige skønheder”.

Det er en rejse hvor Andersen i detaljer beskriver glæden ved at rejse med det moderne ”damptog”, som han rejser med hele vejen til Sydfrankrig. Men også om de besværlige rejser med diligence videre igennem Spanien eller ombord på skibe langs den spanske østkyst. Han rejste med  store, gamle rejsekufferter der var tunge at bakse rundt med – han kunne helt sikkert godt have brugt en let aluminiumskuffert fra www.kuffertkompagniet.dk, og en let pilotcase til håndbagage, hvis den slags ellers havde fandtes dengang.

Med kufferten spændt øverst på diligencen

Det tager tid at læse bogen, for man er jo ikke vant til dette gamle sprog. Men humoren og detaljerne gør, at man lever sig med og kan næsten forestille sig hvordan det måtte have været at rejse i det indre Spanien susende udover de spanske landeveje i store diligencer med bagagen på taget. Også selvom man kun læser 3 sider ad gangen.

Som Andersen beskriver: ”Vognen blev belæsset med Gods og med Mennesker, tolv Heste med klingende Bjælder spændtes for, det var storartet. Jeg sad i en Coupé hos en Moder og Datter, begge To spanske og med utilladelig store Crinoliner; vare de komme til Skagen, Moderen alene havde dækket hele den nordlige Deel af Grenen; jeg syntes, at jeg sad på Kanten af en Ballon, der fyldtes….

Eller når han beskriver sit første møde med Barcelonas byliv: ”Fra Middagsbordet begave vi os i den smukke Aften ud paa den med Spadserende opfyldte Rambla. Herrerne vare saa friserede, saa elegante og med dampende Cigar, en Enkelt gik med Lorgnet i Øiet og syntes heel og holden at være klippet ud af en fransk Modejournal, Damerne bare i Almindelighed Spanierindernes klædelige Mantille, det lange, sorte Kniplingsslør heftet i Haaret, hængede ud over Kammen, ned om Skuldrene; deres fine Haand bevægede med en ganske egen Ynde den sorte, palietbesatte Vifte.”

Jo, anderledes læsning – men herligt hvis man er til den slags. En bog der sagtens kan anbefales til at have liggende på natbordet til danske vinteraftener, eller endnu bedre; at have med på rejsen som inspirationskilde.

Kuffert

Spies, rejs & vær glad

 Simon Spies blev kaldt ‘charter-kongen’ – eller ‘rejsekongen’ – for at være måske den person, der på enestående vis fik danskerne til at begynde at rejse ud i verden på deres ferier.

Han fik Hr. og Fru Danmark til at pakke både kuffert og dametaske med bikini og badehåndklæde – og begive sig ud på eventyr til solrige, spanske Mallorca, eller andre eksotiske steder ude i den store verden. Sangría, strandstole og sydende sol var på ingen måde hverdagskost for de forfrosne, danske nordboere – men netop denne langskæggede og excentriske danske charterkonge, var ham der i den grad fik åbnet op for et begyndende dansk rejseeventyr.

I tressernes Danmark, var det normalt dyrt at rejse. Hvad enten det var transport med fly, tog eller båd, var billetter til udlandet en bekostelig affære, og ikke noget der var tilgængeligt for den almindelige dansker. Det vendte Spies op og ned på.

Med nye og relativt billige charterrejser af en uges varighed, fik danskerne nu pludseligt mulighed for at rejse længere væk end den typiske ferie i sommerhuset ved Isefjorden eller til besøg hos moster Etna på gården uden for Kolding.

Et klik, en kuffert og så af sted

Der var dømt solbrændte næser, grisefester og æselridning når danskerne rejste så langt væk som til Spanien. Selv om Spanien dengang var under general Francos styre og der var uniformsklædte civilgardister i gaderne, så var det ikke noget de fleste feriegæster bed mærke i. Ferieugen sydpå handlede mest af alt om at blive solbrændt, bade i Middelhavet, drikke masser af billige drinks og så helst undgå at få dårlig mave af al den fremmede mad. Når ugen fra slut kunne man så med en vis kærkommen glæde, nyde en sildemad og et stykke med leverpostej på vej hjem i flyveren, inden man igen kunne sætte fod på dansk jord.

I dag fortsætter de ferieglade danskere med at nyde charterferier sydpå. Det er en nem og ukompliceret måde at rejse på for det fleste. Rejsen kan i dag bestilles med et enkelt klik på nettet, og så er det ellers blot en tur forbi www.copenhagenluggage.dk efter en passende størrelse kuffert. I dag er det ikke den ellers så kendte Caravelle-maskine der flyver feriegæsterne ned syd for Alperne, men nok snarere en nyere Airbus. Men ellers er princippet nøjagtigt det samme som dengang; en blot tre timers flyvetur med frokost og avec, og så er man fremme under varme de himmelstrøg, hvor en ventende bus kan fragte et helt hold glade og forventningsfulde gæster frem til det forudreserverede hotel.

Catering København

Hjemmelavet julesteg eller catering fra København?

Det er juleaftensdag og jeg har fået tjansen som køkkenchef. Ikke at det er den store nyhed, jeg kan skam sagtens lave både pasta og spejlæg, jeg er bare ikke så vant til at skulle forberede de helt store middage. Dagens menu er såmænd ikke andet end en traditionel flæskesteg med alt det guf der hører sig til på tallerkenen; brunede kartofler, rødkål, brun sovs osv.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk overvejet at bestille mad udefra. Måske fra en indisk restaurant, bare for at lave lidt rav i traditionerne – eller at få et godt cateringfirma i København, som fx www.kragerupogko.dk, til at levere noget spændende og eksotisk mad der kunne imponere mine gæster og endda lade mig slippe for køkkentjansen.

Men på den anden side, så er det jo ikke Kong Harald af Norge der kommer på besøg, men blot lidt kær familie og nogle gode venner, så jeg blev enig med mig selv om, at der var lang tid siden vi alle havde spist en gammeldags flæskesteg, og at det nok ville være sagen.

Så der arbejdes koncentreret med stegen og ikke mindst på at få en rigtig sprød svær, med tilstrækkeligt salt og den korrekte temperatur i ovnen osv. Jeg får fingre i en god økologisk rødkål og peppet den lidt op – og håndpiller endda nogle fine små kartofler. Det går også fint med sovsen, som jeg havde været lidt bekymret for, men den får en sjat cognac og så er den klar til middagsbordet.

Flæskesteg med brunet køkkenloft

Alt går faktisk over al forventning og lige efter drejebogen. Bortset lige fra en ting. Håndtaget på min gamle stegepande løsner sig nemlig på et tidspunkt der ikke er specielt godt timet. Det sker lige da jeg har smeltet det brune sukker i panden og skal til at vende kartoflerne i karamelmassen, og gøre dem brune. I det øjeblik står jeg med håndtaget i hånden, mens panden rammer sidelæns ned på gaskomfuret, banker så at sige ‘panden’ mod komfurets hårde overflade – og spreder alt sit indhold rundt over hele køkkenet.

Jeg har ikke behov for at kommentere sagen yderligere, andet end at juleaftensdag blev dagen hvor jeg blev bekræftet i, at det ikke er et godt tidspunkt at skulle være køkkenmester. Jeg fandt også ud af, at smeltet sukker hurtigt stivner – og det ikke er til at få af hverken vægge eller køkkenloft uden at skulle bruge groft sandpapir. Den sidste beslutning der blev taget den dag, var at jeg i fremtiden nok vil gøre en del mere brug af at få leveret mad udefra. Velbekomme og glædelig jul.

Frokostordning

Firmafrokostens farvestrålende appelsiner

Jeg husker dengang vi havde bestilt firmafrokost i København fra cateringfirmaet www.kragerupogko.dk, og den friske salat kom med nogle flotte og farvestrålende appelsiner. Det fik mig til at tænke på de smukke appelsintræer man ser i Spanien, der en fryd for øjet og fylder gaderne med en fineste duft når de er i blomst. Men frugterne er sure og bitre, og får lov at hænge på træerne. Hvorfor egentlig?

Disse gamle træer er af den første og ældgamle sort, med bitre frugter der blev brugt til noget helt andet end at spise. De søde appelsiner som vi spiser i dag, blev først kendt i Europa på et  tidspunkt omkring 5-600 år senere. Man mener det var maurerne der bragte appelsintræet til Spanien. Kalifatet fra Córdoba, der dengang, mellem år 929 – 1031, var magthavere i det meste af landet, fik appelsintræerne fragtet hertil fra Kina via det nordlige Afrika. Selv om den gamle sort af appelsiner var sure, bitre og slet ikke til at spise – så blev frugten dengang betragtet som noget ædelt og fint, der både kunne skabe lykke og bruges til andet praktisk.

Appelsinblomstens magi

Den bitre frugt blev brugt til alle former for naturmedicin, man brugte saften som et desinficerende middel der kunne rengøre alt lige fra kobber, messing og blev endda brugt til at rengøre kød under slagtning af dyr, i en tid hvor det ellers kneb med hygiejnen. Man kan næsten forestille sig, at gadebilledet dengang i den tidlige Middelalder, var både beskidt og ildelugtende – og at duften og synet af blomstrende appelsiner, må have været en kærkommen og næsten magisk forandring.

Appelsinblomsten – som på spansk hedder ‘El Azahar’ – var særligt værdsat for sin skønhed, den fine aroma og for sine terapeutiske egenskaber. Der blev lavet helbredende essenser og olier, der kunne kurere alt lige fra fodsvamp til depression. Duften af appelsinblomst, var simpelthen et vidundermiddel – og det varede da heller ikke længe, inden man begyndte at bruge blomsten til at udvikle fine parfumer. På et tidspunkt blev byen Sevilla faktisk til et berømt verdenscenter for fremstilling af parfume, helt på niveau med byer som Baghdad og Damaskus, der dengang i Middelalderen, var de fine parfumers byer, ganske som Paris ville være det – og er – i dag.

Så selv om appelsinerne er sure og måske ikke bruges til helt så meget ‘fornuftigt’ og produktivt som vi er vant til i dag – så har de gennem historien altid repræsenteret noget nobelt og fint. Så selv i dag, så nyd dem blot som man gjorde dengang i Middelalderen; ganske som de er: Som noget dekorativt, velduftende og noget der skaber lykke.