Designuddannelse

Designuddannelse

Tekstil og tøjdesign i middelalderen

I middelalderen var det ret begrænset hvad der befandt sig i klædeskabet hjemme hos danskerne. Klæderne på den tid var for det meste simple og hjemmevævede dragter, lavet af hør, uld eller skind. ‘Vadmel’ var ordet man brugte dengang, for det grove og løstvævede stof der blev benyttet til at fremstilling af tøj. Kjortlen var navnet på den dragt der blev båret af både mænd og kvinder i det daglige, og som måske var den mest almindelige beklædningsgenstand i middelalderen i Danmark.

Dengang var kendskabet til tøj og mode ikke så tilgængeligt hos den jævne dansker, på samme måde som i dag, hvor alle og enhver kan tage kreative kurser på en højskole for at lære om mode og design, eller endda tage en hel designuddannelse på steder som fx www.textilskolen.dk. For langt de fleste danskere i middelalderen, var tilværelsen et spørgsmål om at overleve de trange kår man levede under. Det gjaldt først og fremmest om at skaffe mad nok til at brødføde familien, holde sig fri for alvorlige sygdomme – og så i øvrigt selv fremstille de simple klæder der blev brugt.

Klæder viste forskel på rig og fattig

Anderledes var det for de velhavende og noble, der havde en hel anden bevidsthed om klæder, mode og udsmykning. For de velbeslåede var det vigtigt, at vise deres sociale status og velstand. De rige yndede stolt at vise deres stand, og det kunne ses på det tøj de bar. Flotte dragter blev ofte indkøbt ude fra verden i finere materialer end dem der fandtes herhjemme. Bomuld blev skaffet fra Sydeuropa, og så fine sager som silke købtes hjem fra Asien. Dragter og kapper blev personligt dekoreret med spænder, bælter, våbenmærker og anden udsmykning, der kunne illustrere rigdom, magt eller tilhørsforhold til de finere familier og kredse.

Middelalderens klæder blev altså i høj grad brugt til at ‘kategorisere’ folk i forhold til deres sociale status og beskaffenhed. Men det var alligevel grænser for, hvor fint man kunne tillade sig at gå klædt. Fx blev der i år 1283 indført en lov af den danske konge, Erik Klipping, der forbød alle andre end de kongelige, at bære guld eller sølv på deres dragter. Også kirkens top – kaldet de gejstlige – havde strenge forordninger for, hvilke klæder det var passende at benytte.

Igennem tiden har der også været fokus på, om hvorvidt beklædningen – specielt hos kvinderne – var tilstrækkelig sømmelig. Længden på pigernes skørter, brug af korsetter osv., har været særlige vigtige detaljer at forholde sig til på den tid. Så selv om udvalget af tøj og beklædning var væsentligt mere simpelt og begrænset i middelalderen, så har der alligevel været en del komplicerede sociale regler og kodekser at skulle indrette sig efter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *