Ansigtsbehandling

Den indre skønhed

‘Skønhed kommer indefra’, siger man. Og der er vist ingen tvivl om, at man ser bedre ud når man føler sig godt tilpas. Ro i sjælen giver en selvsikker udstråling og får dig til at virke stærk og usårlig. Oprigtig glæde, velbehag og godt humør kan ikke bare mærkes på en person, det kan ses. Det gælder altså om at have det godt indeni, for at se godt ud udenpå.

Selvfølgelig kan det være både godt og nødvendigt med en hjælpende hånd til det ydre. På klinikker som www.shjecph.dk kan man få sig en ansigtsbehandling og professionel hudpleje der booster hudens sundhed og skaber velvære i en sådan grad – at det rent faktisk også virker den anden vej rundt. Altså, at man får det bedre psykisk, fordi man plejer sin hud på den rigtige måde eller får foretaget en ansigtsbehandling af en professionel, der kender sit arbejde og ved hvilken positiv effekt sådan en behandling kan have.

For at bruge et slidt udtryk, så kan skønhed og hudpleje altså gå hen og blive en win-win situation. Man får det godt og kommer til at se godt ud. Og ser man godt ud, så får man det bedre. Cirklen er positiv, hvis ellers der er balance mellem det mentale og det fysiske.

Den mentale ansigtsbehandling

Professionelle der har forsket i skønhed mener, at det ikke er muligt at adskille den fysiske og psykiske skønhed, men at skønhed har med hele kroppen at gøre. Man kan for eksempel ikke kun fokusere på ansigtet som en separat del af kroppen og at man heller ikke kan fokusere på kroppens skønhed, uden at relatere til sindet og den ‘indre velvære’.

Og vi ved det jo egentlig godt, for vi kan se på folk omkring os. Folk der ‘stråler’, når de har det godt, eller fx ældre der virker meget yngre end de er, når de befinder sig godt og det er tydeligt at de trives. Rynker har det med at forsvinde jo mere man smiler – og øjne stråler mere klart, når man er i balance med de omgivelser man befinder sig i.

Så måske det ikke er helt tosset med sådan en slags ‘mental ansigtsbehandling’. At man i supplement til den fysiske hudpleje, også lytter til kroppens behov og fokuserer på ro og glædelige øjeblikke. Specielt i stressede stunder, hvor både krop og sjæl har behov for et break – kan det være tid til at geare lidt ned, hive stikket ud og give sig selv et pusterum.

Hudpleje

Solens hudpleje

Efter en lang og mørk vinter, hvor de fleste af os nordboere har opholdt os indendørs i en form for vinterhi, trænger både krop og sjæl i den grad til forår, sommer og sol. Vi længes efter lyset, varmen og den nærmest helbredende fornemmelse af solens stråler. Vi nyder at lade solen varme vores trætte vinterhud, det giver energi, et lyst sind og så ser vi alle lidt bedre ud med solbrune ansigter. Men vi får dårligt nok stukket vore vinterblege næser ud i solskinnet, før det hagler ned med advarsler om, hvor livsfarlige solens stråler kan være og om hvor vigtigt det er, at benytte sig af beskyttende solcremer. Det er sørme ikke nemt at være solhungrende nordboer. Men er solen virkelig så farlig?

 

Der er ingen tvivl om, at overdreven solbadning kan være skadelig for huden, og der synes heller ikke at være mangel på advarsler om risiko for hudkræft og informationsstrømme om solens skadelige virkninger. Men vi skal også passe på ikke at gemme solen helt væk, for solens stråler indeholder en masse sunde egenskaber, som man helt kan glemme i alt hysteriet. Hvis man tager de rette forholdsregler, så er regelmæssig, moderat og ubeskyttet solbadning faktisk af afgørende betydning for et godt helbred. Solskin er ikke bare gratis, det er også en pålidelig og ældgammel kilde til D-vitamin. Og at kroppen kan generere D-vitamin, er en uundværlig detalje for at optimere sundhed og forebygge sygdomme som netop kræft.

Sommer, sol & sund fornuft

Så kunsten må være at tyde balancen mellem hysteri og sund logik. At kende forskel på hvad der egentlig er sundhedsfare – og hvad man kunne kalde sundhedsfanatisme. Vi ved jo godt, at det nok ikke er smart at ligge på stranden i 30 graders varme og syde i flere timer midt på dagen, uden at beskytte sig mod solens stråler. På den anden side, så er det måske næppe nødvendigt at smøre sig ind i et tykt lag faktor 50, for at cykle en tur ned i Brugsen efter en liter mælk. Så spærrer man nemlig for alle de sunde og kræftforebyggende D-vitaminer som solen så gerne vil give os.

Så helt almindelig sund fornuft, er endnu engang et godt værktøj. Man kan også vælge at søge vejledning hos folk der ved noget om den slags. På skønheds- og hudklinikker som fx www.shjecph.dk, kan du altid tage snak med den professionelle kosmetolog om solens positive og negative påvirkning af din hud. Du kan benytte dig af muligheden for at få rådgivning omkring de former for hudpleje og ansigtsbehandlinger der findes.

aluminiumskuffert og pilotcase

Spaniensrejsen i 1862

 Jeg har aldrig kendt H.C. Andersen for andet end hans eventyr. Indtil jeg fik fingre i hans rejsebog ”I Spanien”. Bogen er en rejseskildring, hvori digteren, forfatteren og historiefortælleren H.C. Andersen beskriver sin store rejse til Spanien i 1862. Og han gør det med charme og humor.

Bogen er oprindeligt fra i 1863, men blev genudgivet i 2005 på forlaget Borgen. Selv om sproget er dansk fra 1800-tallet, og kan føles noget anderledes at læse, så beskriver Andersen sin rejse med stor indleven, lidenskab og sproglig finurlighed. Blandet med enkelte digte, fortæller han i en slags dagbogsform om hans glæder og besværligheder ved rejsen. Om dagligdags iagttagelser, om spansk folkeliv, natur, kultur, om problemer med sproget og ikke mindst om ”unge kvindelige skønheder”.

Det er en rejse hvor Andersen i detaljer beskriver glæden ved at rejse med det moderne ”damptog”, som han rejser med hele vejen til Sydfrankrig. Men også om de besværlige rejser med diligence videre igennem Spanien eller ombord på skibe langs den spanske østkyst. Han rejste med  store, gamle rejsekufferter der var tunge at bakse rundt med – han kunne helt sikkert godt have brugt en let aluminiumskuffert fra www.kuffertkompagniet.dk, og en let pilotcase til håndbagage, hvis den slags ellers havde fandtes dengang.

Med kufferten spændt øverst på diligencen

Det tager tid at læse bogen, for man er jo ikke vant til dette gamle sprog. Men humoren og detaljerne gør, at man lever sig med og kan næsten forestille sig hvordan det måtte have været at rejse i det indre Spanien susende udover de spanske landeveje i store diligencer med bagagen på taget. Også selvom man kun læser 3 sider ad gangen.

Som Andersen beskriver: ”Vognen blev belæsset med Gods og med Mennesker, tolv Heste med klingende Bjælder spændtes for, det var storartet. Jeg sad i en Coupé hos en Moder og Datter, begge To spanske og med utilladelig store Crinoliner; vare de komme til Skagen, Moderen alene havde dækket hele den nordlige Deel af Grenen; jeg syntes, at jeg sad på Kanten af en Ballon, der fyldtes….

Eller når han beskriver sit første møde med Barcelonas byliv: ”Fra Middagsbordet begave vi os i den smukke Aften ud paa den med Spadserende opfyldte Rambla. Herrerne vare saa friserede, saa elegante og med dampende Cigar, en Enkelt gik med Lorgnet i Øiet og syntes heel og holden at være klippet ud af en fransk Modejournal, Damerne bare i Almindelighed Spanierindernes klædelige Mantille, det lange, sorte Kniplingsslør heftet i Haaret, hængede ud over Kammen, ned om Skuldrene; deres fine Haand bevægede med en ganske egen Ynde den sorte, palietbesatte Vifte.”

Jo, anderledes læsning – men herligt hvis man er til den slags. En bog der sagtens kan anbefales til at have liggende på natbordet til danske vinteraftener, eller endnu bedre; at have med på rejsen som inspirationskilde.

Kuffert

Spies, rejs & vær glad

 Simon Spies blev kaldt ‘charter-kongen’ – eller ‘rejsekongen’ – for at være måske den person, der på enestående vis fik danskerne til at begynde at rejse ud i verden på deres ferier.

Han fik Hr. og Fru Danmark til at pakke både kuffert og dametaske med bikini og badehåndklæde – og begive sig ud på eventyr til solrige, spanske Mallorca, eller andre eksotiske steder ude i den store verden. Sangría, strandstole og sydende sol var på ingen måde hverdagskost for de forfrosne, danske nordboere – men netop denne langskæggede og excentriske danske charterkonge, var ham der i den grad fik åbnet op for et begyndende dansk rejseeventyr.

I tressernes Danmark, var det normalt dyrt at rejse. Hvad enten det var transport med fly, tog eller båd, var billetter til udlandet en bekostelig affære, og ikke noget der var tilgængeligt for den almindelige dansker. Det vendte Spies op og ned på.

Med nye og relativt billige charterrejser af en uges varighed, fik danskerne nu pludseligt mulighed for at rejse længere væk end den typiske ferie i sommerhuset ved Isefjorden eller til besøg hos moster Etna på gården uden for Kolding.

Et klik, en kuffert og så af sted

Der var dømt solbrændte næser, grisefester og æselridning når danskerne rejste så langt væk som til Spanien. Selv om Spanien dengang var under general Francos styre og der var uniformsklædte civilgardister i gaderne, så var det ikke noget de fleste feriegæster bed mærke i. Ferieugen sydpå handlede mest af alt om at blive solbrændt, bade i Middelhavet, drikke masser af billige drinks og så helst undgå at få dårlig mave af al den fremmede mad. Når ugen fra slut kunne man så med en vis kærkommen glæde, nyde en sildemad og et stykke med leverpostej på vej hjem i flyveren, inden man igen kunne sætte fod på dansk jord.

I dag fortsætter de ferieglade danskere med at nyde charterferier sydpå. Det er en nem og ukompliceret måde at rejse på for det fleste. Rejsen kan i dag bestilles med et enkelt klik på nettet, og så er det ellers blot en tur forbi www.copenhagenluggage.dk efter en passende størrelse kuffert. I dag er det ikke den ellers så kendte Caravelle-maskine der flyver feriegæsterne ned syd for Alperne, men nok snarere en nyere Airbus. Men ellers er princippet nøjagtigt det samme som dengang; en blot tre timers flyvetur med frokost og avec, og så er man fremme under varme de himmelstrøg, hvor en ventende bus kan fragte et helt hold glade og forventningsfulde gæster frem til det forudreserverede hotel.

Catering København

Hjemmelavet julesteg eller catering fra København?

Det er juleaftensdag og jeg har fået tjansen som køkkenchef. Ikke at det er den store nyhed, jeg kan skam sagtens lave både pasta og spejlæg, jeg er bare ikke så vant til at skulle forberede de helt store middage. Dagens menu er såmænd ikke andet end en traditionel flæskesteg med alt det guf der hører sig til på tallerkenen; brunede kartofler, rødkål, brun sovs osv.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk overvejet at bestille mad udefra. Måske fra en indisk restaurant, bare for at lave lidt rav i traditionerne – eller at få et godt cateringfirma i København, som fx www.kragerupogko.dk, til at levere noget spændende og eksotisk mad der kunne imponere mine gæster og endda lade mig slippe for køkkentjansen.

Men på den anden side, så er det jo ikke Kong Harald af Norge der kommer på besøg, men blot lidt kær familie og nogle gode venner, så jeg blev enig med mig selv om, at der var lang tid siden vi alle havde spist en gammeldags flæskesteg, og at det nok ville være sagen.

Så der arbejdes koncentreret med stegen og ikke mindst på at få en rigtig sprød svær, med tilstrækkeligt salt og den korrekte temperatur i ovnen osv. Jeg får fingre i en god økologisk rødkål og peppet den lidt op – og håndpiller endda nogle fine små kartofler. Det går også fint med sovsen, som jeg havde været lidt bekymret for, men den får en sjat cognac og så er den klar til middagsbordet.

Flæskesteg med brunet køkkenloft

Alt går faktisk over al forventning og lige efter drejebogen. Bortset lige fra en ting. Håndtaget på min gamle stegepande løsner sig nemlig på et tidspunkt der ikke er specielt godt timet. Det sker lige da jeg har smeltet det brune sukker i panden og skal til at vende kartoflerne i karamelmassen, og gøre dem brune. I det øjeblik står jeg med håndtaget i hånden, mens panden rammer sidelæns ned på gaskomfuret, banker så at sige ‘panden’ mod komfurets hårde overflade – og spreder alt sit indhold rundt over hele køkkenet.

Jeg har ikke behov for at kommentere sagen yderligere, andet end at juleaftensdag blev dagen hvor jeg blev bekræftet i, at det ikke er et godt tidspunkt at skulle være køkkenmester. Jeg fandt også ud af, at smeltet sukker hurtigt stivner – og det ikke er til at få af hverken vægge eller køkkenloft uden at skulle bruge groft sandpapir. Den sidste beslutning der blev taget den dag, var at jeg i fremtiden nok vil gøre en del mere brug af at få leveret mad udefra. Velbekomme og glædelig jul.

Frokostordning

Firmafrokostens farvestrålende appelsiner

Jeg husker dengang vi havde bestilt firmafrokost i København fra cateringfirmaet www.kragerupogko.dk, og den friske salat kom med nogle flotte og farvestrålende appelsiner. Det fik mig til at tænke på de smukke appelsintræer man ser i Spanien, der en fryd for øjet og fylder gaderne med en fineste duft når de er i blomst. Men frugterne er sure og bitre, og får lov at hænge på træerne. Hvorfor egentlig?

Disse gamle træer er af den første og ældgamle sort, med bitre frugter der blev brugt til noget helt andet end at spise. De søde appelsiner som vi spiser i dag, blev først kendt i Europa på et  tidspunkt omkring 5-600 år senere. Man mener det var maurerne der bragte appelsintræet til Spanien. Kalifatet fra Córdoba, der dengang, mellem år 929 – 1031, var magthavere i det meste af landet, fik appelsintræerne fragtet hertil fra Kina via det nordlige Afrika. Selv om den gamle sort af appelsiner var sure, bitre og slet ikke til at spise – så blev frugten dengang betragtet som noget ædelt og fint, der både kunne skabe lykke og bruges til andet praktisk.

Appelsinblomstens magi

Den bitre frugt blev brugt til alle former for naturmedicin, man brugte saften som et desinficerende middel der kunne rengøre alt lige fra kobber, messing og blev endda brugt til at rengøre kød under slagtning af dyr, i en tid hvor det ellers kneb med hygiejnen. Man kan næsten forestille sig, at gadebilledet dengang i den tidlige Middelalder, var både beskidt og ildelugtende – og at duften og synet af blomstrende appelsiner, må have været en kærkommen og næsten magisk forandring.

Appelsinblomsten – som på spansk hedder ‘El Azahar’ – var særligt værdsat for sin skønhed, den fine aroma og for sine terapeutiske egenskaber. Der blev lavet helbredende essenser og olier, der kunne kurere alt lige fra fodsvamp til depression. Duften af appelsinblomst, var simpelthen et vidundermiddel – og det varede da heller ikke længe, inden man begyndte at bruge blomsten til at udvikle fine parfumer. På et tidspunkt blev byen Sevilla faktisk til et berømt verdenscenter for fremstilling af parfume, helt på niveau med byer som Baghdad og Damaskus, der dengang i Middelalderen, var de fine parfumers byer, ganske som Paris ville være det – og er – i dag.

Så selv om appelsinerne er sure og måske ikke bruges til helt så meget ‘fornuftigt’ og produktivt som vi er vant til i dag – så har de gennem historien altid repræsenteret noget nobelt og fint. Så selv i dag, så nyd dem blot som man gjorde dengang i Middelalderen; ganske som de er: Som noget dekorativt, velduftende og noget der skaber lykke.

 

 

Karameller

Tønden er fuld af slik & karameller

Slik og søde sager vil altid være et hit når det er børnefødselsdag. Kagemænd er en gammel tradition, det er det også at spise masser af is. Man kunne også invitere hele flokken af unger med i www.karamelleriet.com, og se hvordan lækre bløde karameller eller lakridskarameller bliver lavet. Man kunne også finde på noget skørt, og slå katten af tønden – også selv om det ikke er fastelavn. For hvem siger egentlig det skal være fastelavn for at kunne lege ‘slå katten af tønden’?

I store dele af Latinamerika har man en mangeårig tradition for det der kaldes ‘piñata’. Det er samme princip som med at ‘slå katten af tønden’, der er bare ikke en tønde der hænges op, men oftest flotte kasser lavet af pap, papir eller papmache, der også kan være formet til dekorative og farvestrålende figurer eller dukker. Inden i dem, er der så gemt slik, kager eller måske legetøj. Børnene får bind for øjnene, bliver snurret rundt et par gange så man bliver lidt svimmel – og så gælder det ellers om – en ad gangen – at forsøge at slå hul i figuren, så slikket falder ud.

Hele verden slår hul på slikket

Den latinamerikanske tradition er også blevet meget populær i USA, hvor man tit bruger legen i forbindelse med børnefødselsdage, i anledning af julen og til fejring af den 5. maj, som er en gammel mexikansk/amerikansk mærkedag der fejres stort i de latinamerikanske samfund i USA. I bund og grund er det ikke så kompliceret; er der noget der skal fejres – og er der børn med til festen – så fejrer man med ‘piñata’.

I de mexikanske ‘piñatas’ kan figurerne også være fyldt med frugter eller de traditionsrige stykker af søde sukkerrør. Man kan også finde på at blande ‘drille-piñatas’ med i festen, det er enkelte figurer der er fyldt med enten vand eller mel, og som jo ikke er så sjove at slå hul på, som dem med de søde sager.  I Mexico findes der også voksenudgaver af legen, hvor det er kendte politikere der er formet som figurer – vel og mærke politikere der måske ikke er de populæreste – og som må lægge krop til slag med køller og kæppe. En slags symbolsk demonstration, der gøres til en fest.

Men den helt gamle latinamerikanske tradition for ‘piñata’, menes at stamme Maya- og Azteker-indianerne, der lavede ‘piñatas’ af dekorerede lerpotter og indeholdt lækkerier der blev givet som offergaver til deres guder.

Strafferetsadvokater

‘Café Pendiente’ – En solidarisk kop kaffe

En ‘afventende kop kaffe’ – er et udtryk der benyttes i Spanien, for at give en solidarisk kop kaffe til andre. Det foregår på den måde, at man går ind på en café og køber sig en kop kaffe (som alle stort set gør hernede). I stedet for at betale 1 euro for kaffen, så kan du vælge at betale 2 euros – så har du betalt for en ekstra kop kaffe, som så senere vil komme en person til gode der ikke har råd til at købe en kop selv. En medmenneskelig handling, hvor man har mulighed for at være solidarisk med de mennesker der er kommet i klemme i krisen, til hjemløse, til ældre uden pension eller andre som ikke har råd til at nyde noget så almindeligt og basalt som en god kop kaffe. Værten på caféen holder styr på kafferegnskabet – og sætter en ære i at uddele en god kop kaffe til dem som trænger allermest.

Fænomenet ses flere steder hernede, på de mange caféer og barer. Der står altid et skilt i vinduet, med teksten: ‘Café Pendiente‘, og så ved folk hvad det drejer sig om. De fleste synes det er sådan en god idé, ganske simpelt og så alligevel så hjertevarmt. Og på en eller anden måde, så er den også bare typisk spansk, for det er ikke første gang jeg ser solidariske handlinger hernede. Det virker som om at medmenneskelighed er en ret udbredt tendens – og det er meget klædeligt, synes jeg.

Strafferetsadvokater, rådgivning og sociale tilbud

I det sydlige Europa fungerer socialtilsynet på en anden måde end derhjemme i Danmark, hvor man kan få hjælp med at finde fx opholdssteder eller botilbud. I syden er det til gengæld normalt, at borgerne på en eller anden måde hjælper hinanden og er solidariske overfor folk der er kommet i klemme. Det er heller ikke alle der kender deres sociale rettigheder som man gør i Danmark, hvor man kan søge hjælp og vejledning hos advokater som fx www.hope-advokater.dk, med spørgsmål af social karakter.

Det er ikke kun kaffe der gives videre til den der måtte trænge, man ser mange andre former for solidariske handlinger. Man ser også indsamlingsdage i supermarkeder, hvor repræsentanter for diverse foreninger og hjælpeorganisationer står klar til modtage donationer fra folk i form af fødevarer. Og det er tydeligt at se, at folk gerne vil give. Man ser folk donere hele indkøbsvogne med forskellige lækkerier, der helt sikkert vil ende i taknemmelige hænder.

 

 

Nyt tag

Nyt tag på huset eller igloen

Forholdet til vores hjem og bolig, har en vidt forskellig betydning for os som mennesker, afhængig af hvem vi er, hvor i verden vi bor – og hvad vi bruger boligen til. Havde det været hjemme i under normale forhold i de civiliserede forhold vi kender, havde man ganske sikkert kontaktet et af de mange murerfirmaer i København, som fx www.gladsaxebyg.dk, for at få et tilbud på et nyt tag til huset eller en renovering af badeværelset. Men hos fx eskimoer og inuitter rundt omkring de nordlige dele kloden, har man tradition for en helt anden måde at bygge huse på.

Den klassiske iglo er et mindre hus lavet af udhuggede sneblokke, der passer perfekt til et koldt arktisk miljø, hvor byggematerialer som træ, sten og mursten ikke er tilgængelige. I århundreder brugte inuitter igloen som både midlertidige, men også mere permanente, huse. Selv om et hus af sne kan virke for koldt til at være behageligt, fungerer igloer faktisk som et stort snetæppe, der indfanger kroppens varme og har en fantastisk isoleringsevne. Man tror det er løgn, men en iglo kan faktisk ganske nemt nå op på helt almindelige og lune stuetemperaturer. På den måde har huse og bygninger altid været afhængige af, hvilke naturlige materialer der har været tilgængelige – også i de koldeste egne af kloden.

Råt kød og kolde hoteller

Indtil forrige århundrede blev igloer bygget af den indfødte befolkning i det nordlige Canada, det nordøstlige Sibirien samt i det nordlige Grønland. I dag kaldes disse dele af Canada for Labrador, Quebec og de nordvestlige territorier. Igloer blev også bygget af mennesker i det nordlige Alaska. For hvert af disse steder havde folket et andet navn. “Inuit” betyder “folket” i Inuktitut-sproget i det nordlige Canada. Udtrykket “eskimo” betyder faktisk  “dem, der spiser råt kød”, som en beskrivelse af de nordboer, der ofte spiste rå fisk og kød, da madlavning over ild ikke var til rådighed.

 

Helt anderledes forholder det sig, i den moderne verden af turisme og rejserdestinationer. I de koldeste egne af lande som fx Norge, Sverige og Østrig, har man nemlig brugt igloer som modeller for at bygge ishoteller. Steder hvor folk kan få sig en anderledes oplevelse ved at overnatte i huse bygget af tykke isblokke. Det er tale om hoteller og hytter, hvor både værelser og senge er bygget af is, hvor man overnatter på isbjørneskind og kan gå en tur i isbaren og købe sig en – ja – iskold drink.

 

Danakon

http://www.danakon.dk/

Den fødte ingeniør

Bæveren er en af verdens største gnavere, og for de fleste et både imponerende og sympatisk dyr. Bæveren er kendt for, at have en helt formidabel evne til at bygge sit bo og lave dæmninger i søer, vandløb og floder. Den lille pelsede fætter er faktisk ikke så lille endda, men kan blive op til 100 cm lang og veje helt op til 30 kilo.

Bæveren bygger altså sit bo på imponerende vis. Boet kaldes for ‘bæverhytten’, og hvis ikke det var for at bæveren var del af dyreverdenen, skulle man næsten tro at den ivrige gnaver havde fået professionel assistance fra et rådgivende ingeniørfirma som www.danakon.dk, til at levere en så velkonstrueret bolig, der hverken har behov for facaderenovering eller vinduesudskiftning. Men i sandheden er bæveren jo den fødte ingeniør, der er i stand til at designe sin bolig præcis efter de specielle forhold som dyret har brug for, nemlig en beskyttende bolig der står delvist under vand.

Bæredygtig bæverhytte uden behov for vinduesudskiftning

Man kan sige at bæverens bo er en ægte grøn og bæredygtig bolig, med sund og naturlig ventilation, og beliggende midt i den store natur. Uden brug af andet maskinværktøj end et par kraftige fortænder, 2 stk. forpoter med kløer og en næsten utømmelig energi, bygger bæveren sin bolig af grene, stubbe og kviste fra skoven. Boligen opbygges omkring en ‘vanddør’, som altid ligger under vandets overflade og giver Hr. og Fru Bæver adgang til søen eller floden. Den øverste del af boligen ligger over vandoverfladen, og tætnes ganske nøje med mudder, der så tørrer og fungerer som isolation. Hvert år udbedrer bæveren sin bolig med flere nye lag af udvendige grene og mudder, således at boligen efter en årrække gøres mere solid og beskyttende overfor naturens rasen eller uvelkomne gæster.

Bæveren har i mange år været en uddød art i Danmark, hovedsageligt på grund af overdreven jagt. Men i 1999 blev det besluttet at genindføre bæveren i den danske natur og 18 bævere blev sat ud ved Klosterheden i Jylland. Ti år senere, i 2009 og 2010, blev yderligere 14 eksemplarer udsat i Nordsjælland, der har vist sig at klare sig godt – er begyndt at yngle, og trives naturligt i de danske vådområder. Selv om der i et land som Danmark typisk er en vis skepsis for at genindføre tidligere dyrearter, så er bæveren et godt eksempel på en dyreart der har en stor og vigtig økologisk betydning for vores natur, og som de fleste er glade for at have tilbage.