aluminiumskuffert og pilotcase

Spaniensrejsen i 1862

 Jeg har aldrig kendt H.C. Andersen for andet end hans eventyr. Indtil jeg fik fingre i hans rejsebog ”I Spanien”. Bogen er en rejseskildring, hvori digteren, forfatteren og historiefortælleren H.C. Andersen beskriver sin store rejse til Spanien i 1862. Og han gør det med charme og humor.

Bogen er oprindeligt fra i 1863, men blev genudgivet i 2005 på forlaget Borgen. Selv om sproget er dansk fra 1800-tallet, og kan føles noget anderledes at læse, så beskriver Andersen sin rejse med stor indleven, lidenskab og sproglig finurlighed. Blandet med enkelte digte, fortæller han i en slags dagbogsform om hans glæder og besværligheder ved rejsen. Om dagligdags iagttagelser, om spansk folkeliv, natur, kultur, om problemer med sproget og ikke mindst om ”unge kvindelige skønheder”.

Det er en rejse hvor Andersen i detaljer beskriver glæden ved at rejse med det moderne ”damptog”, som han rejser med hele vejen til Sydfrankrig. Men også om de besværlige rejser med diligence videre igennem Spanien eller ombord på skibe langs den spanske østkyst. Han rejste med  store, gamle rejsekufferter der var tunge at bakse rundt med – han kunne helt sikkert godt have brugt en let aluminiumskuffert fra www.kuffertkompagniet.dk, og en let pilotcase til håndbagage, hvis den slags ellers havde fandtes dengang.

Med kufferten spændt øverst på diligencen

Det tager tid at læse bogen, for man er jo ikke vant til dette gamle sprog. Men humoren og detaljerne gør, at man lever sig med og kan næsten forestille sig hvordan det måtte have været at rejse i det indre Spanien susende udover de spanske landeveje i store diligencer med bagagen på taget. Også selvom man kun læser 3 sider ad gangen.

Som Andersen beskriver: ”Vognen blev belæsset med Gods og med Mennesker, tolv Heste med klingende Bjælder spændtes for, det var storartet. Jeg sad i en Coupé hos en Moder og Datter, begge To spanske og med utilladelig store Crinoliner; vare de komme til Skagen, Moderen alene havde dækket hele den nordlige Deel af Grenen; jeg syntes, at jeg sad på Kanten af en Ballon, der fyldtes….

Eller når han beskriver sit første møde med Barcelonas byliv: ”Fra Middagsbordet begave vi os i den smukke Aften ud paa den med Spadserende opfyldte Rambla. Herrerne vare saa friserede, saa elegante og med dampende Cigar, en Enkelt gik med Lorgnet i Øiet og syntes heel og holden at være klippet ud af en fransk Modejournal, Damerne bare i Almindelighed Spanierindernes klædelige Mantille, det lange, sorte Kniplingsslør heftet i Haaret, hængede ud over Kammen, ned om Skuldrene; deres fine Haand bevægede med en ganske egen Ynde den sorte, palietbesatte Vifte.”

Jo, anderledes læsning – men herligt hvis man er til den slags. En bog der sagtens kan anbefales til at have liggende på natbordet til danske vinteraftener, eller endnu bedre; at have med på rejsen som inspirationskilde.