Category: Skønhed

Designuddannelse

No Comments Skønhed
Designuddannelse

Tekstil og tøjdesign i middelalderen

I middelalderen var det ret begrænset hvad der befandt sig i klædeskabet hjemme hos danskerne. Klæderne på den tid var for det meste simple og hjemmevævede dragter, lavet af hør, uld eller skind. ‘Vadmel’ var ordet man brugte dengang, for det grove og løstvævede stof der blev benyttet til at fremstilling af tøj. Kjortlen var navnet på den dragt der blev båret af både mænd og kvinder i det daglige, og som måske var den mest almindelige beklædningsgenstand i middelalderen i Danmark.

Dengang var kendskabet til tøj og mode ikke så tilgængeligt hos den jævne dansker, på samme måde som i dag, hvor alle og enhver kan tage kreative kurser på en højskole for at lære om mode og design, eller endda tage en hel designuddannelse på steder som fx www.textilskolen.dk. For langt de fleste danskere i middelalderen, var tilværelsen et spørgsmål om at overleve de trange kår man levede under. Det gjaldt først og fremmest om at skaffe mad nok til at brødføde familien, holde sig fri for alvorlige sygdomme – og så i øvrigt selv fremstille de simple klæder der blev brugt.

Klæder viste forskel på rig og fattig

Anderledes var det for de velhavende og noble, der havde en hel anden bevidsthed om klæder, mode og udsmykning. For de velbeslåede var det vigtigt, at vise deres sociale status og velstand. De rige yndede stolt at vise deres stand, og det kunne ses på det tøj de bar. Flotte dragter blev ofte indkøbt ude fra verden i finere materialer end dem der fandtes herhjemme. Bomuld blev skaffet fra Sydeuropa, og så fine sager som silke købtes hjem fra Asien. Dragter og kapper blev personligt dekoreret med spænder, bælter, våbenmærker og anden udsmykning, der kunne illustrere rigdom, magt eller tilhørsforhold til de finere familier og kredse.

Middelalderens klæder blev altså i høj grad brugt til at ‘kategorisere’ folk i forhold til deres sociale status og beskaffenhed. Men det var alligevel grænser for, hvor fint man kunne tillade sig at gå klædt. Fx blev der i år 1283 indført en lov af den danske konge, Erik Klipping, der forbød alle andre end de kongelige, at bære guld eller sølv på deres dragter. Også kirkens top – kaldet de gejstlige – havde strenge forordninger for, hvilke klæder det var passende at benytte.

Igennem tiden har der også været fokus på, om hvorvidt beklædningen – specielt hos kvinderne – var tilstrækkelig sømmelig. Længden på pigernes skørter, brug af korsetter osv., har været særlige vigtige detaljer at forholde sig til på den tid. Så selv om udvalget af tøj og beklædning var væsentligt mere simpelt og begrænset i middelalderen, så har der alligevel været en del komplicerede sociale regler og kodekser at skulle indrette sig efter.

Online marketing

No Comments Skønhed
Online marketing

Online marketing til alle

Online marketing er ikke noget nyt begreb for de små virksomheder. At gøre sin forretning online har allerede stået på i årevis og lader til at være en uundgåelig vej frem i dag. Alligevel synes alt for mange små virksomhedsejere at forsømme de muligheder online marketing giver, og at vide hvor vigtig den er for deres forretningsmæssige succes. Blandt årsagerne kan dette være at finde den nødvendige tid. En anden årsag er penge og de omkostninger man typisk forventer der vil være forbundet med at gå online. Og til sidst er der selvfølgelig de virksomhedsejere der faktisk er ligeglade med om de er online eller ej. Men virkeligheden er dog, at kunderne på ingen måde er ligeglade. De synes vældigt godt om at firmaer er online og betragter det som et slags kvalitetsstempel, at kunne handle eller blive serviceret hos firmaer der er repræsenteret på nettet og som benytter sig af online marketing. Som virksomhed – stor eller lille – er det at være online, ikke bare en fordel, det er blevet en nødvendighed.

For blot 10 – 15 år siden, havde det måske været værd at træffe et valg, om hvorvidt det kunne betale sig at gå online eller ej. Men i dag er en online identitet blevet et must, også for de helt små virksomheder. 85 % af de varer og serviceydelser der opsøges af kunder, foregår i dag online. Det handler om at finde en plads og gøre sig synlig, på et marked der stadig bliver mere trangt og konkurrencepræget. Vil man overleve, trives og blomstre som ny og mindre virksomhed – er digitale platforme en del af gamet.

Søg vejledning til de mange muligheder

Online marketing er selvsagt ikke blot et enkeltstående tilvalg man tilfører til sin virksomhed, men snarere en bred vifte af digitale muligheder, der bør analyseres til hver enkelt forretnings behov. Velkørende, informative og optimerede hjemmesider er blevet en selvfølge for de fleste virksomheder, men også blogtekster, nyhedsbreve, effektiv emailkommunikation og synlighed i de sociale medier, er vigtige elementer i en moderne markedsføring, der kan gøre en virksomhed synlig i den kommercielle verden. Der kan også være tale om detaljerede markedsundersøgelser, kundeundersøgelser, bannerreklamer eller fokus på grafisk design.

Uanset hvor meget man vælger at fokusere på online marketing, vil det kunne betale sig at rådføre sig med professionelle, som fx bureauet Softwaredanmark, for at kunne danne sig et overblik over de mange muligheder der findes, og vælge de specifikke løsninger der kan give enhver virksomhed et boost af synlighed.

Hudpleje

No Comments Skønhed

Fra indianertricks til hudpleje på Østerbro

De sydamerikanske Mapuche-indianere havde for vane at barbere sig. Både mænd og kvinder havde det som et fast rutine omhyggeligt at fjerne hår på hele kroppen, som en form for skønhedsritual. Mapuche-kvinderne var særdeles dygtige til at male farver på kroppen og benyttede sig af det vi i dag ville kalde makeup. Man ved at de havde kendskab til kosmetik og at de gjorde brug af naturlige cremer og pulvere til at lægge en rød farve på ansigt og kinder. Også øjne, øjenlåg og øjenvipper blev malet med mørke og grønne linjer.

Skønhed og hudpleje var i høj grad del af indianernes traditionelle måde at leve på. Vi tænker måske på indianske stammefolk som primitive og af en anden verden, men i virkeligheden var de ligeså forfængelige med deres udseende som vi er i dag – måske endda endnu mere, fordi farvning, maling og skønhedspleje var en del af de ritualer indianerne brugte som symboler på deres sociale adfærd og status. Farver og skønhed havde stor betydning dengang.

I dag kan vi travle bymennesker gå ind på en skønhedsklinik, eller en kosmetolog som fx www.shjecph.dk, og bestille tid til en hudpleje eller en lækker ansigtsbehandling, læne os tilbage og nyde et øjeblik af forkælelse med pleje og produkter der er nøje udvalgt til hver enkelt behandling. I indianernes verden var produkterne også vigtige, men kom dengang udelukkende fra de naturlige produkter som ‘Moder Jord’ kunne tilbyde.

Gamle kundskaber vender tilbage

Mapucheindianerne havde et helt enestående kendskab til brug af urter og planter. Ikke alene til naturmedicin (som faktisk også bruges den dag i dag), men også til udvikling af skønhedsprodukter og hudpleje.

For eksempel var majs en af indianernes helt store og typiske afgrøder. Majs var ikke blot en vigtig ernæringskilde i de fleste indianeres kost, men kunne også bruges som et antibakterielt middel, der på den tid var særdeles vigtig til behandling af småsår og rifter. Men majs blev også brugt som skønhedsmiddel. Den blev benyttet til at gnide på kroppen, til brug som en slags ‘peeling’ der kunne rense huden og få den til at se mere ungdommelig ud. Denne teknik blev specielt brugt til brude under bryllupsceremonier.

Vild rosenblomst og hyben blev brugt som en naturlig hudpleje der kunne blødgøre hård og tør hud udsat for den megen sol. Mynte var endnu et naturligt middel, der kunne afhjælpe kløe eller laves til duftende olier der blev brugt til hårpleje. Aloe Vera, Yucca og Jojoba er andre af de planter der blev brugt af de kyndige indianere – og er produkter som er ved at vende tilbage til de skønhedsmidler vi bruger i dag.

 

 

Ansigtsbehandling

No Comments Skønhed
Shjè

Den indre skønhed

‘Skønhed kommer indefra’, siger man. Og der er vist ingen tvivl om, at man ser bedre ud når man føler sig godt tilpas. Ro i sjælen giver en selvsikker udstråling og får dig til at virke stærk og usårlig. Oprigtig glæde, velbehag og godt humør kan ikke bare mærkes på en person, det kan ses. Det gælder altså om at have det godt indeni, for at se godt ud udenpå.

Selvfølgelig kan det være både godt og nødvendigt med en hjælpende hånd til det ydre. På klinikker som www.shjecph.dk kan man få sig en ansigtsbehandling og professionel hudpleje der booster hudens sundhed og skaber velvære i en sådan grad – at det rent faktisk også virker den anden vej rundt. Altså, at man får det bedre psykisk, fordi man plejer sin hud på den rigtige måde eller får foretaget en ansigtsbehandling af en professionel, der kender sit arbejde og ved hvilken positiv effekt sådan en behandling kan have.

For at bruge et slidt udtryk, så kan skønhed og hudpleje altså gå hen og blive en win-win situation. Man får det godt og kommer til at se godt ud. Og ser man godt ud, så får man det bedre. Cirklen er positiv, hvis ellers der er balance mellem det mentale og det fysiske.

Den mentale ansigtsbehandling

Professionelle der har forsket i skønhed mener, at det ikke er muligt at adskille den fysiske og psykiske skønhed, men at skønhed har med hele kroppen at gøre. Man kan for eksempel ikke kun fokusere på ansigtet som en separat del af kroppen og at man heller ikke kan fokusere på kroppens skønhed, uden at relatere til sindet og den ‘indre velvære’.

Og vi ved det jo egentlig godt, for vi kan se på folk omkring os. Folk der ‘stråler’, når de har det godt, eller fx ældre der virker meget yngre end de er, når de befinder sig godt og det er tydeligt at de trives. Rynker har det med at forsvinde jo mere man smiler – og øjne stråler mere klart, når man er i balance med de omgivelser man befinder sig i.

Så måske det ikke er helt tosset med sådan en slags ‘mental ansigtsbehandling’. At man i supplement til den fysiske hudpleje, også lytter til kroppens behov og fokuserer på ro og glædelige øjeblikke. Specielt i stressede stunder, hvor både krop og sjæl har behov for et break – kan det være tid til at geare lidt ned, hive stikket ud og give sig selv et pusterum.

Hudpleje

No Comments Skønhed
Shjè

Solens hudpleje

Efter en lang og mørk vinter, hvor de fleste af os nordboere har opholdt os indendørs i en form for vinterhi, trænger både krop og sjæl i den grad til forår, sommer og sol. Vi længes efter lyset, varmen og den nærmest helbredende fornemmelse af solens stråler. Vi nyder at lade solen varme vores trætte vinterhud, det giver energi, et lyst sind og så ser vi alle lidt bedre ud med solbrune ansigter. Men vi får dårligt nok stukket vore vinterblege næser ud i solskinnet, før det hagler ned med advarsler om, hvor livsfarlige solens stråler kan være og om hvor vigtigt det er, at benytte sig af beskyttende solcremer. Det er sørme ikke nemt at være solhungrende nordboer. Men er solen virkelig så farlig?

 

Der er ingen tvivl om, at overdreven solbadning kan være skadelig for huden, og der synes heller ikke at være mangel på advarsler om risiko for hudkræft og informationsstrømme om solens skadelige virkninger. Men vi skal også passe på ikke at gemme solen helt væk, for solens stråler indeholder en masse sunde egenskaber, som man helt kan glemme i alt hysteriet. Hvis man tager de rette forholdsregler, så er regelmæssig, moderat og ubeskyttet solbadning faktisk af afgørende betydning for et godt helbred. Solskin er ikke bare gratis, det er også en pålidelig og ældgammel kilde til D-vitamin. Og at kroppen kan generere D-vitamin, er en uundværlig detalje for at optimere sundhed og forebygge sygdomme som netop kræft.

Sommer, sol & sund fornuft

Så kunsten må være at tyde balancen mellem hysteri og sund logik. At kende forskel på hvad der egentlig er sundhedsfare – og hvad man kunne kalde sundhedsfanatisme. Vi ved jo godt, at det nok ikke er smart at ligge på stranden i 30 graders varme og syde i flere timer midt på dagen, uden at beskytte sig mod solens stråler. På den anden side, så er det måske næppe nødvendigt at smøre sig ind i et tykt lag faktor 50, for at cykle en tur ned i Brugsen efter en liter mælk. Så spærrer man nemlig for alle de sunde og kræftforebyggende D-vitaminer som solen så gerne vil give os.

Så helt almindelig sund fornuft, er endnu engang et godt værktøj. Man kan også vælge at søge vejledning hos folk der ved noget om den slags. På skønheds- og hudklinikker som fx www.shjecph.dk, kan du altid tage snak med den professionelle kosmetolog om solens positive og negative påvirkning af din hud. Du kan benytte dig af muligheden for at få rådgivning omkring de former for hudpleje og ansigtsbehandlinger der findes.

Kuffert

No Comments Skønhed
Kuffert

Spies, rejs & vær glad

 Simon Spies blev kaldt ‘charter-kongen’ – eller ‘rejsekongen’ – for at være måske den person, der på enestående vis fik danskerne til at begynde at rejse ud i verden på deres ferier.

Han fik Hr. og Fru Danmark til at pakke både kuffert og dametaske med bikini og badehåndklæde – og begive sig ud på eventyr til solrige, spanske Mallorca, eller andre eksotiske steder ude i den store verden. Sangría, strandstole og sydende sol var på ingen måde hverdagskost for de forfrosne, danske nordboere – men netop denne langskæggede og excentriske danske charterkonge, var ham der i den grad fik åbnet op for et begyndende dansk rejseeventyr.

I tressernes Danmark, var det normalt dyrt at rejse. Hvad enten det var transport med fly, tog eller båd, var billetter til udlandet en bekostelig affære, og ikke noget der var tilgængeligt for den almindelige dansker. Det vendte Spies op og ned på.

Med nye og relativt billige charterrejser af en uges varighed, fik danskerne nu pludseligt mulighed for at rejse længere væk end den typiske ferie i sommerhuset ved Isefjorden eller til besøg hos moster Etna på gården uden for Kolding.

Et klik, en kuffert og så af sted

Der var dømt solbrændte næser, grisefester og æselridning når danskerne rejste så langt væk som til Spanien. Selv om Spanien dengang var under general Francos styre og der var uniformsklædte civilgardister i gaderne, så var det ikke noget de fleste feriegæster bed mærke i. Ferieugen sydpå handlede mest af alt om at blive solbrændt, bade i Middelhavet, drikke masser af billige drinks og så helst undgå at få dårlig mave af al den fremmede mad. Når ugen fra slut kunne man så med en vis kærkommen glæde, nyde en sildemad og et stykke med leverpostej på vej hjem i flyveren, inden man igen kunne sætte fod på dansk jord.

I dag fortsætter de ferieglade danskere med at nyde charterferier sydpå. Det er en nem og ukompliceret måde at rejse på for det fleste. Rejsen kan i dag bestilles med et enkelt klik på nettet, og så er det ellers blot en tur forbi www.kuffertkompagniet.dk efter en passende størrelse kuffert. I dag er det ikke den ellers så kendte Caravelle-maskine der flyver feriegæsterne ned syd for Alperne, men nok snarere en nyere Airbus. Men ellers er princippet nøjagtigt det samme som dengang; en blot tre timers flyvetur med frokost og avec, og så er man fremme under varme de himmelstrøg, hvor en ventende bus kan fragte et helt hold glade og forventningsfulde gæster frem til det forudreserverede hotel.

Frokostordning

No Comments Skønhed
Catering København

Firmafrokostens farvestrålende appelsiner

Jeg husker dengang vi havde bestilt firmafrokost i København fra cateringfirmaet www.kragerupogko.dk, og den friske salat kom med nogle flotte og farvestrålende appelsiner. Det fik mig til at tænke på de smukke appelsintræer man ser i Spanien, der en fryd for øjet og fylder gaderne med en fineste duft når de er i blomst. Men frugterne er sure og bitre, og får lov at hænge på træerne. Hvorfor egentlig?

Disse gamle træer er af den første og ældgamle sort, med bitre frugter der blev brugt til noget helt andet end at spise. De søde appelsiner som vi spiser i dag, blev først kendt i Europa på et  tidspunkt omkring 5-600 år senere. Man mener det var maurerne der bragte appelsintræet til Spanien. Kalifatet fra Córdoba, der dengang, mellem år 929 – 1031, var magthavere i det meste af landet, fik appelsintræerne fragtet hertil fra Kina via det nordlige Afrika. Selv om den gamle sort af appelsiner var sure, bitre og slet ikke til at spise – så blev frugten dengang betragtet som noget ædelt og fint, der både kunne skabe lykke og bruges til andet praktisk.

Appelsinblomstens magi

Den bitre frugt blev brugt til alle former for naturmedicin, man brugte saften som et desinficerende middel der kunne rengøre alt lige fra kobber, messing og blev endda brugt til at rengøre kød under slagtning af dyr, i en tid hvor det ellers kneb med hygiejnen. Man kan næsten forestille sig, at gadebilledet dengang i den tidlige Middelalder, var både beskidt og ildelugtende – og at duften og synet af blomstrende appelsiner, må have været en kærkommen og næsten magisk forandring.

Appelsinblomsten – som på spansk hedder ‘El Azahar’ – var særligt værdsat for sin skønhed, den fine aroma og for sine terapeutiske egenskaber. Der blev lavet helbredende essenser og olier, der kunne kurere alt lige fra fodsvamp til depression. Duften af appelsinblomst, var simpelthen et vidundermiddel – og det varede da heller ikke længe, inden man begyndte at bruge blomsten til at udvikle fine parfumer. På et tidspunkt blev byen Sevilla faktisk til et berømt verdenscenter for fremstilling af parfume, helt på niveau med byer som Baghdad og Damaskus, der dengang i Middelalderen, var de fine parfumers byer, ganske som Paris ville være det – og er – i dag.

Så selv om appelsinerne er sure og måske ikke bruges til helt så meget ‘fornuftigt’ og produktivt som vi er vant til i dag – så har de gennem historien altid repræsenteret noget nobelt og fint. Så selv i dag, så nyd dem blot som man gjorde dengang i Middelalderen; ganske som de er: Som noget dekorativt, velduftende og noget der skaber lykke.

 

 

Strafferetsadvokater

Advokat

‘Café Pendiente’ – En solidarisk kop kaffe

En ‘afventende kop kaffe’ – er et udtryk der benyttes i Spanien, for at give en solidarisk kop kaffe til andre. Det foregår på den måde, at man går ind på en café og køber sig en kop kaffe (som alle stort set gør hernede). I stedet for at betale 1 euro for kaffen, så kan du vælge at betale 2 euros – så har du betalt for en ekstra kop kaffe, som så senere vil komme en person til gode der ikke har råd til at købe en kop selv. En medmenneskelig handling, hvor man har mulighed for at være solidarisk med de mennesker der er kommet i klemme i krisen, til hjemløse, til ældre uden pension eller andre som ikke har råd til at nyde noget så almindeligt og basalt som en god kop kaffe. Værten på caféen holder styr på kafferegnskabet – og sætter en ære i at uddele en god kop kaffe til dem som trænger allermest.

Fænomenet ses flere steder hernede, på de mange caféer og barer. Der står altid et skilt i vinduet, med teksten: ‘Café Pendiente‘, og så ved folk hvad det drejer sig om. De fleste synes det er sådan en god idé, ganske simpelt og så alligevel så hjertevarmt. Og på en eller anden måde, så er den også bare typisk spansk, for det er ikke første gang jeg ser solidariske handlinger hernede. Det virker som om at medmenneskelighed er en ret udbredt tendens – og det er meget klædeligt, synes jeg.

Strafferetsadvokater, rådgivning og sociale tilbud

I det sydlige Europa fungerer socialtilsynet på en anden måde end derhjemme i Danmark, hvor man kan få hjælp med at finde fx opholdssteder eller botilbud. I syden er det til gengæld normalt, at borgerne på en eller anden måde hjælper hinanden og er solidariske overfor folk der er kommet i klemme. Det er heller ikke alle der kender deres sociale rettigheder som man gør i Danmark, hvor man kan søge hjælp og vejledning hos advokater som fx www.hope-advokater.dk, med spørgsmål af social karakter.

Det er ikke kun kaffe der gives videre til den der måtte trænge, man ser mange andre former for solidariske handlinger. Man ser også indsamlingsdage i supermarkeder, hvor repræsentanter for diverse foreninger og hjælpeorganisationer står klar til modtage donationer fra folk i form af fødevarer. Og det er tydeligt at se, at folk gerne vil give. Man ser folk donere hele indkøbsvogne med forskellige lækkerier, der helt sikkert vil ende i taknemmelige hænder.

 

 

Nyt tag

No Comments Skønhed
Nyt tag

Nyt tag på huset eller igloen

Forholdet til vores hjem og bolig, har en vidt forskellig betydning for os som mennesker, afhængig af hvem vi er, hvor i verden vi bor – og hvad vi bruger boligen til. Havde det været hjemme i under normale forhold i de civiliserede forhold vi kender, havde man ganske sikkert kontaktet et af de mange murerfirmaer i København, som fx www.gladsaxebyg.dk, for at få et tilbud på et nyt tag til huset eller en renovering af badeværelset. Men hos fx eskimoer og inuitter rundt omkring de nordlige dele kloden, har man tradition for en helt anden måde at bygge huse på.

Den klassiske iglo er et mindre hus lavet af udhuggede sneblokke, der passer perfekt til et koldt arktisk miljø, hvor byggematerialer som træ, sten og mursten ikke er tilgængelige. I århundreder brugte inuitter igloen som både midlertidige, men også mere permanente, huse. Selv om et hus af sne kan virke for koldt til at være behageligt, fungerer igloer faktisk som et stort snetæppe, der indfanger kroppens varme og har en fantastisk isoleringsevne. Man tror det er løgn, men en iglo kan faktisk ganske nemt nå op på helt almindelige og lune stuetemperaturer. På den måde har huse og bygninger altid været afhængige af, hvilke naturlige materialer der har været tilgængelige – også i de koldeste egne af kloden.

Råt kød og kolde hoteller

Indtil forrige århundrede blev igloer bygget af den indfødte befolkning i det nordlige Canada, det nordøstlige Sibirien samt i det nordlige Grønland. I dag kaldes disse dele af Canada for Labrador, Quebec og de nordvestlige territorier. Igloer blev også bygget af mennesker i det nordlige Alaska. For hvert af disse steder havde folket et andet navn. “Inuit” betyder “folket” i Inuktitut-sproget i det nordlige Canada. Udtrykket “eskimo” betyder faktisk  “dem, der spiser råt kød”, som en beskrivelse af de nordboer, der ofte spiste rå fisk og kød, da madlavning over ild ikke var til rådighed.

 

Helt anderledes forholder det sig, i den moderne verden af turisme og rejserdestinationer. I de koldeste egne af lande som fx Norge, Sverige og Østrig, har man nemlig brugt igloer som modeller for at bygge ishoteller. Steder hvor folk kan få sig en anderledes oplevelse ved at overnatte i huse bygget af tykke isblokke. Det er tale om hoteller og hytter, hvor både værelser og senge er bygget af is, hvor man overnatter på isbjørneskind og kan gå en tur i isbaren og købe sig en – ja – iskold drink.

 

Klinger

No Comments Skønhed

www.klinger.dk

Kendte danske skibe

Fulton var den stolte danske skonnert, der i 1970’erne blev kendt for at sejle med socialt belastede unge, som blev ledet og opdraget af den kendte skipper Mogens Frohn. Det var et socialt projekt, hvor Nationalmuseet egentlig havde overtaget skonnerten, men som indgik et samarbejde med Fulton Stiftelsen i Assens, om at benytte skibet til sociale projekter. Men Fulton blev oprindeligt bygget allerede i 1914-15 på et skibsværft i Marstal på Ærø, for derefter i en længere årrække at sejle med klipfisk fra Newfoundland til Spanien.

Fregatten Jylland er endnu et af de mest kendte danske skibe. Det blev bygget tilbage i 1860 og deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864 hvor den var i kamp mod dele af den østrigske og den preussiske flåde. Skibet ligger i dag Ebeltoft som et flot museumsskib.

Begynder man først at grave lidt ned i dansk skibshistorie, finder man rigtigt mange af de skibe vi danskere har hørt om på et eller andet tidspunkt. For eksempel Grønlandsskibet Hans Hedtoft, der i 1959 forsvandt sporløst på sin jomfrurejse til Grønland. Skibet var blevet omtalt som noget af et moderne vidunderskib, men forsvandt altså alligevel fra havets overflade på en stormfuld vinternat i 1959 – og blev derfor kendt som ‘det danske Titanic’.

 

 

Maskinmester Alf – og nye olietætningsringe

 

Et andet skib har også taget danske hjerter med storm, nemlig ‘Martha’. Selv om det hører hjemme i filmens verden og ikke i skibshistorien som sådan, så var det gode skib ‘Martha’ på alles læber, da filmen kom frem i 1967. Martha var i grunden en gammel rustbunke af et dampskib, der var tæt på ophugning, men som alligevel blev filmens ‘helt’, da det med snilde – og hjælpe fra skibets sympatiske besætning – vandt et dramatisk kapløb over en moderne norsk fragtliner.

 

Filmen blev optaget i flotte omgivelser i havet omkring Grækenland og havde næsten alle af datidens skuespillere med. Karl Stegger i rollen som den snapsedrikkende kaptajn Nielsen, Poul Hagen som den ordblinde telegrafist og Poul Bundgaard der spillede 2. maskinmesteren Alf. Netop Alf havde sine problemer, da han blev sendt ned i bagerste del af maskinrummet med ordren om at smøre skrueakslen. Super godt spillet af Poul Bundgaard, da han med rystende hænder og sved på panden, bevægede sig ned i maskinrummets dybeste hul med oliekanden. Han kunne godt have brugt lidt professionel assistance fra www.klinger.dk, som sikkert ville have kunne hjælpe stakkels Alf med både smøring af skrueaksel samt nye reduktionsventiler eller olietætningsringe.